Annonce
Debat

Debat: Klimaudfordringen kræver nye partnerskaber

De unge har taget klimakrisen til sig holdningsmæssigt. Nu skal vi vise dem, hvordan de kan medvirke til at gøre en forskel, hvad enten man vælger at uddanne sig til kontorassistent, industritekniker eller ingeniør.

Annonce

Klimaudfordringen er alvorlig. Meget få er efterhånden i tvivl om den sag. Med vores produktion og forbrug øger vi temperaturen, smelter indlandsisen og får ørkenerne til at brede sig.

Udfordringen er så stor, at den kræver nye partnerskaber. De skal udpege potentialer, som vi kan kanalisere vores kræfter efter og bryde med vores vaneforestillinger, samtidig med at vi holder fødderne forankret i mulden. Det har vi erfaringer med i Danmark fra fortidens omstillinger. Vi bør samle store industrivirksomheder, ”økohippier” som kokken Nicolai Kirk, de unge og vores uddannelsessystem. De sidder normalt ikke ved samme bord for at finde løsninger på store samfundsproblemer. At samle dem kræver en klimafortælling som giver os fælles indsigter, drømme og tro på fremtiden.

Det har klimaminister Dan Jørgensen indset, og han har derfor netop ansat forfatteren Kasper Colling Nielsen som taleskriver. Han skal overbevise danskerne om, at vores samfund skal omstilles. Her er en række input til ham.

Danmarks velfærd er bygget på vores forældre, bedsteforældre og oldeforældres indsats. De skabte højskolebevægelsen, som uddannede generationer af bonde- og husmandsbørn til at drive landbrug på en anden måde, samtidig med at højskoleopholdet gav dem en følelse af fælles skæbne og fremtid.

Det gav andelsbevægelsen styrke til at overkomme de mange udfordringer og uoverensstemmelser, der siden skulle vise sig. Som at Hansen ikke bestemte mere i driften af mejeriet, blot fordi han ejede flere malkekøer end Nielsen fra nabosognet. De nye andelsstrukturer skabte en gigantisk eksportsucces for dansk landbrug.

Efter 2. Verdenskrig blev Danmark en industrination. Landbruget blev mekaniseret, hestene forsvandt og traktorerne begyndte at rulle på markerne. Bankernes lånebetingelser, landbrugskonsulenter og uddannelse spillede en afgørende rolle i den omstilling, som skete på få årtier. De mange hundrede tusinde karle og piger, som ikke længere havde arbejde i landbruget blev omskolet til nye byerhverv og jobs i industrien.

Vi kan med rette være stolte af de bedrifter som tidligere generationer stod for og af det, som de har overgivet til os. Men klimakrisen stiller nye udfordringer.

Det er her, de nye partnerskaber kommer ind. De er nødvendige for at give den nødvendige energi og samhørighedsfølelse til de kommende års bratte omstilling.

Her er et par eksempler på, hvor mulige løsninger findes.

Industrigiganter som Chr. Hansen A/S sidder med teknologien til at undgå madspild. De har udviklet nye mælkesyrebakterier, som giver længere holdbarhed til mælkeprodukter. I den anden ende af spekteret har vi iværksættere som kokken Nicolai Kirk. Han er en vulkansk kraft og fortaler for at spise lokale råvarer året rundt, men med plads til importere de citroner og appelsiner vi også gerne vil nyde, og som ikke kan dyrkes i Danmark. Han peger på, at vi kan nøjes med at spise asparges i de måneder, hvor de kan dyrkes herhjemme, snarere end at fragte dem den halve verden rundt i vinterhalvåret, hvor vi fx importerer dem fra Peru.

Eksemplet skal vise, at teknologien, den økonomiske vækst og øget omtanke i vores forbrugsmønstre er del af fremtidens klimafilosofi og – værktøjskasse. Vi skal ikke klæde os i sæk og aske eller blive veganere alle sammen, for det løser ikke problemerne.

De unge har taget klimakrisen til sig holdningsmæssigt. Nu skal vi vise dem, hvordan de kan medvirke til at gøre en forskel, hvad enten man vælger at uddanne sig til kontorassistent, industritekniker eller ingeniør. Vores uddannelsesinstitutioner bør tilrettelægge uddannelser, så man på alle niveauer kan overveje den klimarigtigste løsning på lige fod med andre økonomiske parametre. Det gælder i indkøbet af papir til printeren på kontoret, i virksomhedens valg af transportløsninger, i udformningen at energiløsninger.

Det kunne passende være en del af klimaministeriets arbejde med at skabe en fortælling, der kan samle os alle og give os tro på, at der brug for vores fælles kræfter også på det praktiske, dagligdags niveau.

Claus Agø Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce