Annonce
Debat

Debat: Kommunernes vindmølleproblem er løst

Vil man den grønne omstilling via vindenergi, skal man vælge havet frem for land. Kun uvidenhed eller higen efter personlig vinding kan motivere andet. Uden omkostninger kan man undgå søvnforstyrrelser og tab af ejendomsværdier.

M ens man skændes om paraplyen, er det, uden nogen ænser det, blevet høj solskin fra en skyfri himmel.

Hvorfor har kommunalpolitikerne haft problemer med vindmølleprojekter? Kommunalpolitikerne har haft problemer. Primært på grund af nabomodstand. Modstanden grunder i en støjbekendtgørelse, der ikke beskytter naboerne mod støj. Der er angivet enkelte grænseværdier for en teoretisk beregning. Hverken vindmølleindustrien eller kommunen kan give garanti for, at den ude ved naboen målte støj aldrig overskrider disse grænseværdier, som heller ikke er videnskabeligt underbygget. Møllerne bliver altid planlagt med mindste afstand til naboer, der føler tabet af ejendomsværdi.

Kommunerne søger ofte i samarbejde med vindindustrien at gennemføre projekterne under dække af, at man angiver, at frygten skyldes myter. Når naboerne efterfølgende udtrykker deres tanker i medierne svarer vindindustrien typisk nedladende. Men stadigt kan der ikke gives en garanti for naboernes livskvalitet. Kommunerne kunne have kæmpet for en ændring af støjbekendtgørelsen, herunder en øgning af mindsteafstanden. Nabomodstanden vil forsvinde ved tilstrækkelig afstand.

Vindindustrien har fundet et begreb der hedder den "gode" proces. Målet med denne proces er ikke øget afstand, men at overbevise naboerne om at de uden problemer kan leve med generne. Et eksempel har industrien fundet frem. I forbindelse med Næstveds Kommunes vindmølleopstilling angiver en byrådskandidat, der har lejet en restaurant af Næstved Kommune, at han ikke oplevede gener fra møllerne. Mellem møllerne og hans bolig i Kyse ligger 50 meter fra hans vinduer rute 22 hvor der passerer 5 biler per minut, heraf en lastbil.

Kommunerne skal ikke sætte vindmøller op. Målet med vindmøller var engang at redde klimaet. Kun priserne hindrede opstilling på havet.

Energiforliget 2012 havde blandt andet som mål at 50 % af landets strømforbrug i 2020 skulle dækkes af vindmøller. For at nå dette mål aftaltes at øge kapaciteten fordelt på hav (1000MW), kyst (500MW) og land (500MW). De 500 MW på land er ifølge KL allerede nået i 2014. Der findes ingen national lovgivning, der påbyder kommunerne at opstille vindmøller.

Nu er problemerne løst. Markedsprisen er den samme, ligegyldigt hvordan strømmen produceres. Specielt for vindenergi gælder, at der efter snørklede regler skal lægges en statsstøtte oveni.

Gennemsnitsprisen på det nordeuropæiske marked har de sidste 15 år været 27 øre/kW. Prisen ved Anholt var inklusiv støtten 105 øre. Vattenfall, der nu kalkulerer med en lavere forrentning, tilbyder som på Kriegers Flak strømmen til 37 øre, altså 10 øre i tilskud. På land er tilskuddet i dag tilsvarende 27 øre. Ved en markedspris mellem 10 og 58 øre vil havstøtten vil være billigere end på land. Gennem 15 år har årsgennemsnittet ikke ligget uden for dette interval.

Tidligere skulle møllerne for at nå målene for en grøn omstilling stå til gene for dyr, mennesker, landskab og kommuner, men kun fordi prisen på havet var for høj.

Sådan er det altså ikke længere. Situationen er nu den, at samfundet på havet kan fremme vindmølleopstillingen for lavere udgift end på land. Det har stor betydning, da Folketinget har bestemt, at pengene skal tage fra vores fælles husholdning, som også skal dække ældrepleje, undervisning, forskning og transport mv. Fordelen ved placering på havet er en mere konstant el produktion med mindre behov for backup og kabler til eksport af overskydende strøm.

Det vil sige, at samfundet får mere for pengene ved at stille møllerne på havet. Hver gang der opstilles møller på land hindres samfundet i at få det maksimale ud af støttekronerne. Opsætning af flere møller øger overproduktionen, medfører lavere markedspriser og øger dermed behovet for mere støtte. Vil man vindmøller, så er det i dag fuldstændig tåbeligt at placere dem på land.

Vindmøller kan næppe hindre de klimatiske forandringer, men når de nu kan sættes på havet uden gener til samme eller lavere pris, er det da et forsøg værd.

Uden omkostninger kan man altså undgå søvnforstyrrelser, tab af ejendomsværdier, tab af naturværdier, kommunale resurser mv. Vil man den grønne omstilling via vindenergi, skal man i dag vælge havet frem for land.

Kun uvidenhed eller higen efter personlig vinding kan motivere andet.

Vil man vindmøller, så er det i dag fuldstændig tåbeligt at placere dem på land.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Esbjerg

Esbjergenser har tilbragt natten på stationen: Råbte efter politiet og slog betjent i ansigtet

Annonce