Annonce
Debat

Debat: Lad de unge få et frirum til at skabe uden karakterer

Dronningen sagde de berømte ord om, at vi skal huske at gøre noget unyttigt.

Målsætning har længe været et individuelt selvrealiseringsprojekt ud fra en entydig betragtning om, at nytteværdi måles i resultater. Humanistiske og kreative fag nedprioriteres ud fra samme devise.

Men vi kan ikke lade de unge gå rundt med alvorstunge miner og tunge skuldre, fordi de konstant bombarderes med dommedagsprofetier eller skyhøje præstationskrav med klimadepression og præstationsangst til følge.

Lad de unge få præstationsfrie rum, hvor de kan udfolde sig uden bedømmelse ikke bare i kreative fag, men også i de boglige fag og skrive stile, lave projekter i fysik, kemi og biologi, fordybe sig i et historisk eller samfundsvidenskabeligt emne uden karakterbedømmelse, så glæden ved at skabe og ved at udfolde sig, stimuleres med skuldrene nede.

Angst og depression hæmmer kreativiteten, og de unge fortjener at opleve sorgløshed, uden at det behøver foregå i en flugt af stimulanser og alkoholtåger. Men vi fortjener også som samfund at styrke livskvaliteten.

Vi mennesker er jo ikke øer, vi er tæt forbundne med hinanden og med naturen. Samfundssind er at passe godt på de fælles værdier, måske skulle vi også opdyrke natursind her i 2019 og styrke forståelsen for den rigdom, skønhed og mangfoldighed, der er i livet og i naturen omkring os, som vi selv er en del af.

Hvor naturvidenskaben kan fortælle os, hvorfor det er så vigtigt at passe godt på naturen og hvordan, kan humanismen finde mening og sammenhænge. Kunst og kulturliv giver os oplevelser der rør os eller reflektion over, hvad det vil sige at være menneske.

Det unyttige er i høj grad nyttigt.

Annonce
Mette Marie Hansen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce