Annonce
Debat

Debat: Lad os smække EU-kassen i for Ungarn og Polen

Ungarn har i årevis været frontløbere for en farlig antidemokratisk tendens i Europa. Der er ikke blevet sagt fra over for premierminister Viktor Orbán og hans parti Fidesz. Men når det nye EU-budget skal vedtages, kommer der forhåbentligt nye boller på suppen.

Alt for længe har Orbán knægtet domstolenes, pressens og universiteternes uafhængighed i Ungarn. Det er tydeligt. For tænketanken Freedom House og det internationalt anerkendte tidsskrift The Economist, der begge årligt analyserer demokratiets tilstand på verdensplan, er der ingen tvivl: På lange stræk er Ungarn er ikke længere et demokrati.

Det er en meget alvorlig udvikling, vi ser i Ungarn. Og Viktor Orbán er desværre ikke alene. I Polen ser man samme tendenser til angreb på demokratiet. Men selvom EU for længe har ladet stå til, er tiden inde til nye boller på suppen. Finske boller.

I sommers overtog Finland EU’s formandsskab. Finlands socialdemokratiske statsminister, Antti Rinne, har meldt klart ud, at tildelingen af EU-midler til medlemslande bør være afhængig af, om landet overholder retsstatsprincipperne. Et forslag vi alle bør tilslutte os.

Med andre ord: det er på tide at smække kassen i over for lande, der direkte og åbenlyst undergraver grundlæggende demokratiske principper. I 2017 var Ungarn på fjerdepladsen over lande i EU, som modtog flest EU-midler. Hvis vi lukker for midlerne, bliver Orbán nødt til at tænke sig grundigt om.

Vi skal sikre et Europa, der består af frie og demokratiske lande, som tager hensyn til sine borgeres rettigheder. Der har været nok snak. Vi kan ikke blive ved med at overføre milliarder til de lande, der blæser på demokratiet. Det er på tide, vi tager vores værdier alvorligt og bruger EU’s pengekasse som et middel til at fremme demokratiet.

Annonce
Niels Fuglsang
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Varde For abonnenter

Hun ville egentlig have ham tilbage: 31-årig mand dømt for dele intime billeder af sin ekskæreste

Annonce