Annonce
Debat

Debat: Lad os smække EU-kassen i for Ungarn og Polen

Ungarn har i årevis været frontløbere for en farlig antidemokratisk tendens i Europa. Der er ikke blevet sagt fra over for premierminister Viktor Orbán og hans parti Fidesz. Men når det nye EU-budget skal vedtages, kommer der forhåbentligt nye boller på suppen.

Alt for længe har Orbán knægtet domstolenes, pressens og universiteternes uafhængighed i Ungarn. Det er tydeligt. For tænketanken Freedom House og det internationalt anerkendte tidsskrift The Economist, der begge årligt analyserer demokratiets tilstand på verdensplan, er der ingen tvivl: På lange stræk er Ungarn er ikke længere et demokrati.

Det er en meget alvorlig udvikling, vi ser i Ungarn. Og Viktor Orbán er desværre ikke alene. I Polen ser man samme tendenser til angreb på demokratiet. Men selvom EU for længe har ladet stå til, er tiden inde til nye boller på suppen. Finske boller.

I sommers overtog Finland EU’s formandsskab. Finlands socialdemokratiske statsminister, Antti Rinne, har meldt klart ud, at tildelingen af EU-midler til medlemslande bør være afhængig af, om landet overholder retsstatsprincipperne. Et forslag vi alle bør tilslutte os.

Med andre ord: det er på tide at smække kassen i over for lande, der direkte og åbenlyst undergraver grundlæggende demokratiske principper. I 2017 var Ungarn på fjerdepladsen over lande i EU, som modtog flest EU-midler. Hvis vi lukker for midlerne, bliver Orbán nødt til at tænke sig grundigt om.

Vi skal sikre et Europa, der består af frie og demokratiske lande, som tager hensyn til sine borgeres rettigheder. Der har været nok snak. Vi kan ikke blive ved med at overføre milliarder til de lande, der blæser på demokratiet. Det er på tide, vi tager vores værdier alvorligt og bruger EU’s pengekasse som et middel til at fremme demokratiet.

Annonce
Niels Fuglsang
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce