Annonce
Debat

Debat: Landmænd skal da benytte egne vandboringer

I læserbrev af 16. september i avisen Danmark taler Susan Münster, direktør i Danske Vandværker imod, at landmænd bruger privat vandforsyning til erhvervsbrug og vil have, at vandværker skal have monopol på levering af vand til alle.

Vandværkerne kan imidlertid ikke levere vand på markedsvilkår, når landmænd med dyrehold kan spare helt op mod 200.000 kroner. Vandværker har ikke krav på at levere vand jf. en række klagenævnsafgørelser, som har givet landmænd ret til egen indvinding imod vandværkers protester. Vandforsyningslovens intention bygger i øvrigt på decentral indvinding, og et vandværk må indrette sin drift på en måde, der tager højde for naturlige strukturændringer i erhvervslivet.)

Vandværkerne indvinder store mængder godt beskyttet drikkevand, som man efterfølgende tvangsmæssigt sender ud til landmændene som drikkevand til dyr, rengøring af stalde med videre. Det seneste er ekstra beskyttelse omkring vandværkernes boringer (boringsnære beskyttelsesområder), der er nødvendiggjort af, at de store oppumpede mængder giver en såkaldt ”tragtsænkning” af vandspejlet ved boringen, hvilket medfører større risiko for uønsket nedsivning fra overfladen.

Krav om ekspropriering af landmændenes dyrkningsret med erstatninger i millionbeløb for vandværkernes forbrugere kunne i meget betydeligt omfang spares ved at lade storforbrugere indvinde eget ”procesvand” i bedrifterne. Direktøren advarer om risiko for tilbageløb af vand tilsat medicinrester. Den påstand synes virkelig at være ”langt ude” og kan vel bedst betegnes som ”skrækkampagne”. Lad landmændene indvinde fra egne boringer og forbehold det gode drikkevand til de øvrige forbrugere.

Annonce
Wisti Wistisen
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce