Annonce
Læserbrev

Debat. Mørkelygtens sorte skygger i Varde

Læserbrev: Offentlighedsloven er borgernes mulighed for at kigge i kortene hos de offentlige myndigheder. Loven er en minimumslov og kan i princippet kun overtrædes, hvis tavshedspligten brydes.

Jeg har gennem det sidste år ”testet” tre offentlige instanser i Varde Kommune, om de levede op til Loven om åbenhed. Resultatet er nedslående.

Din Forsyning for eksempel: Jeg havde en interesse i at læse bestyrelsens referater og bad derfor om aktindsigt i referater fra bestyrelsesmøder. Fristen for svar på den slags henvendelser er 10 dage. Det tog Din Forsyning to måneder at give mig aktindsigt i diverse referater, som egentlig burde have været tilgængelige på hjemmesiden.

Kirken er også omfattet af loven. Her spurgte jeg til en konkret afskedssag af en tjenestemandsansat kirkegårdsleder i Varde. Hvad havde den sag mon kostet skatteyderne? Jeg blev afvist og klagede til Kirkeministeriet. Efter adskillige rykkere fik jeg naturligvis medhold. Herefter udleverede kirkegårdskontoret de ønskede oplysninger.

Varde Fritidscenter ledes nu af en erhvervsdrivende fond. Fonden ejer ingenting, er til for borgerne, og den er sat i verden – groft sagt – for, at der kan hjemtages lån til finansiering af nye (tiltrængte) aktiviteter på matriklen. Kommunen har tilsynsforpligtelsen.

Nu har jeg i de seneste tre måneder forgæves spurgt til forhold, der påkalder sig offentlighedens interesse. Bl.a. om lånerammer, konkurrenceforvridning, formandens økonomiske engagement i Fritidscentret m.v.

I den sag er jeg spændt på, om jeg nu får udførlige svar på (delvis genfremsatte) spørgsmål af 6. december 2019. Er mørkelygten mon stadig slukket?

Tommy Søndergaard. Arkivfoto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce