Annonce
Debat

Debat: Medaljer til unge håndværkere er vigtigere end håndbold

Håndbold-EM er vigtigt – og vi håber alle på guld til Mikkel Hansen og co. Men det er også vigtigt at sætte fuld fokus på DM i Skills.

Samtidig med EM i håndbold skal en anden stor konkurrence til at gå i gang. 16. januar begynder DM i Skills. Det er den årlige konkurrence for dygtige unge, der dyster om medaljer i deres fag.

I løbet af de kommende dage vil flere hundrede af de dygtigste elever på erhvervsuddannelserne konkurrere i bagværk, rørlægning, robotprogrammering og meget mere. DM i Skills er derfor en unik mulighed for at vise danskerne, hvad man kan med en erhvervsuddannelse. Og det er trods alt vigtigere at sætte fokus på, end hvorvidt Danmark vinder guld i Stockholm i håndbold.

Tendenserne på arbejdsmarkedet viser, at vi kommer til at mangle faglærte i Danmark. De seneste tal for udviklingen i ledigheden for nyuddannede bakker op om, at faglærte er eftertragtede. De nyuddannede faglærte har blandt andet den laveste dimittendledighed af alle uddannelsesgrupper.

Samtidig viser tallene, at blot 17 procent af en ungdomsårgang forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse, inden de fylder 25 år. I 2010 lå andelen på 22 procent. Vi uddanner dermed markant færre faglærte end for blot otte år siden. Der er også langt til målsætningen om, at 25 procent af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.

De brede samfundstendenser har længe trukket i retning af, at flere får en akademisk uddannelse. Samtidig lever vi mere opdelt end tidligere. For 10 år siden var faglærte i overtal i de fleste storbyområder, mens bybilledet nu domineres af personer med videregående uddannelse.

Mange unge vokser op uden rigtig at vide, hvad en elektriker, maskintekniker eller mediegrafiker laver i dag. Engang kendte alle erhvervsuddannelserne og fagene fra bybilledet eller forældremødet. Man havde en bedre fornemmelse for, hvad der lå i de forskellige fag og fagets muligheder.

EM i håndbold er en vigtig begivenhed. Men det er DM i Skills også. Mange unge synes, at det er svært at vælge uddannelse. Mange er bange for at vælge forkert, eller at deres valg er for hele arbejdslivet. Vi ved også, at forældrene har meget stor betydning for valget af uddannelse. Med mere end 100 erhvervsuddannelser og et arbejdsmarked, der er forandret, siden forældrene stod over for lignende valg, skal vi som samfund være bedre til at bruge en begivenhed som DM i Skills.

Det er jo ikke fordi, der ikke er omtale af de unge, der vælger studentervejen. Hele sommeren - fra studenterne springer ud, til de får besked på, om de er kommet ind på drømmestudiet – er der massiv mediedækning, der minder om EM-niveau. Desværre er det ikke helt det samme, når de faglærte får svendebrevet. Det er en skam.

Cirka 1,2 millioner danskere har en faglært uddannelse. Det er mennesker, der hver dag går på arbejde og udfører et håndværk. De får landets største produktionsrobotter til at køre, de sørger for vores ældre kan sove trygt på plejehjemmene, og sikrer at hjulene i detailhandlen snurrer rundt. Den faglige stolthed er noget af det, som DM i Skills kan være med til at fremelske. Stolthed og medaljer.

DR havde engang et populært underholdningsprogram, der hed “To fag frem”, hvor forskellige faggrupper dystede mod hinanden. En perfekt kombination af håndværk og sportsånd. Det var mejerister, tømrere og slagtere, der dystede i deres fags færdigheder foran hele Danmarks befolkning. Det er sådanne billeder, vi skal have frem, og det er noget af det, som DM i Skills kan, fordi det kan give danskerne større kendskab til erhvervsuddannelserne.

Håndbold-EM er vigtigt – og vi håber alle på guld til Mikkel Hansen og co. Men det er også vigtigt at sætte fuld fokus på DM i Skills, der kan fortælle de unge og deres forældre om de gode danske håndværk og ikke mindst den solide vej, det er at begynde en karriere som faglært.

Mie Dahlskov Pihl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce