Annonce
Debat

Debat: Medaljer til unge håndværkere er vigtigere end håndbold

Håndbold-EM er vigtigt – og vi håber alle på guld til Mikkel Hansen og co. Men det er også vigtigt at sætte fuld fokus på DM i Skills.

Samtidig med EM i håndbold skal en anden stor konkurrence til at gå i gang. 16. januar begynder DM i Skills. Det er den årlige konkurrence for dygtige unge, der dyster om medaljer i deres fag.

I løbet af de kommende dage vil flere hundrede af de dygtigste elever på erhvervsuddannelserne konkurrere i bagværk, rørlægning, robotprogrammering og meget mere. DM i Skills er derfor en unik mulighed for at vise danskerne, hvad man kan med en erhvervsuddannelse. Og det er trods alt vigtigere at sætte fokus på, end hvorvidt Danmark vinder guld i Stockholm i håndbold.

Tendenserne på arbejdsmarkedet viser, at vi kommer til at mangle faglærte i Danmark. De seneste tal for udviklingen i ledigheden for nyuddannede bakker op om, at faglærte er eftertragtede. De nyuddannede faglærte har blandt andet den laveste dimittendledighed af alle uddannelsesgrupper.

Samtidig viser tallene, at blot 17 procent af en ungdomsårgang forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse, inden de fylder 25 år. I 2010 lå andelen på 22 procent. Vi uddanner dermed markant færre faglærte end for blot otte år siden. Der er også langt til målsætningen om, at 25 procent af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.

De brede samfundstendenser har længe trukket i retning af, at flere får en akademisk uddannelse. Samtidig lever vi mere opdelt end tidligere. For 10 år siden var faglærte i overtal i de fleste storbyområder, mens bybilledet nu domineres af personer med videregående uddannelse.

Mange unge vokser op uden rigtig at vide, hvad en elektriker, maskintekniker eller mediegrafiker laver i dag. Engang kendte alle erhvervsuddannelserne og fagene fra bybilledet eller forældremødet. Man havde en bedre fornemmelse for, hvad der lå i de forskellige fag og fagets muligheder.

EM i håndbold er en vigtig begivenhed. Men det er DM i Skills også. Mange unge synes, at det er svært at vælge uddannelse. Mange er bange for at vælge forkert, eller at deres valg er for hele arbejdslivet. Vi ved også, at forældrene har meget stor betydning for valget af uddannelse. Med mere end 100 erhvervsuddannelser og et arbejdsmarked, der er forandret, siden forældrene stod over for lignende valg, skal vi som samfund være bedre til at bruge en begivenhed som DM i Skills.

Det er jo ikke fordi, der ikke er omtale af de unge, der vælger studentervejen. Hele sommeren - fra studenterne springer ud, til de får besked på, om de er kommet ind på drømmestudiet – er der massiv mediedækning, der minder om EM-niveau. Desværre er det ikke helt det samme, når de faglærte får svendebrevet. Det er en skam.

Cirka 1,2 millioner danskere har en faglært uddannelse. Det er mennesker, der hver dag går på arbejde og udfører et håndværk. De får landets største produktionsrobotter til at køre, de sørger for vores ældre kan sove trygt på plejehjemmene, og sikrer at hjulene i detailhandlen snurrer rundt. Den faglige stolthed er noget af det, som DM i Skills kan være med til at fremelske. Stolthed og medaljer.

DR havde engang et populært underholdningsprogram, der hed “To fag frem”, hvor forskellige faggrupper dystede mod hinanden. En perfekt kombination af håndværk og sportsånd. Det var mejerister, tømrere og slagtere, der dystede i deres fags færdigheder foran hele Danmarks befolkning. Det er sådanne billeder, vi skal have frem, og det er noget af det, som DM i Skills kan, fordi det kan give danskerne større kendskab til erhvervsuddannelserne.

Håndbold-EM er vigtigt – og vi håber alle på guld til Mikkel Hansen og co. Men det er også vigtigt at sætte fuld fokus på DM i Skills, der kan fortælle de unge og deres forældre om de gode danske håndværk og ikke mindst den solide vej, det er at begynde en karriere som faglært.

Annonce
Mie Dahlskov Pihl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];