Annonce
Debat

Debat: Mette Frederiksens vaccineteater i Israel

Debat: Mette Frederiksens tur til Israel minder mere om en promovering af Mette Frederiksen og Israels premierminister, Benjamin Netenyahu, end en reel indsats for at sætte turbo på udrulningen af vacciner i Danmark.

Morten Helveg, Danmark, Debat, På kant

Jeg undrer mig gevaldigt over statsministerens besøg. Hvad var det reelt, hun håbede at få ud af turen? Og kunne et forskningssamarbejde ikke håndteres hjemmefra virtuelt, så forhandlingerne herhjemme kunne fortsætte på fuld damp?

Jeg ser også et moralsk paradoks. Udenrigsminister Jeppe Kofod udtalte for nylig, at dansk udenrigspolitik skal være baseret på socialdemokratiske værdier. Godt så. Hvad er de? Og harmonerer det med at alliere sig med Netenyahu? Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft har udtalt, at Netanyahu er ”moralsk anløben” og ”krigerisk”, så er det virkelig ham, regeringen vil have et nært samarbejde med midt i en israelsk valgkamp?

Annonce


Statsministeren gør desværre sit til dansk enegang, selv om vi er dybt afhængige af vores nære allierede i EU.

Fra debatindlægget


Vi burde i stedet sætte alle kræfter ind på at øge produktionen markant internt i EU. Det vil både være det mest effektive og det mest solidariske at gøre over for vores allierede i Europa. Og det ville flugte fint med, hvad der burde være en socialdemokratisk værdi, som regeringen burde holde højt: solidaritet.

Den tyske avis Die Welt skrev forleden, at turen til Israel truer den europæiske vaccinesolidaritet. Hvorfor ikke samarbejde med vore nære venner i EU fremfor Netanyahu i valgkamp?

Desværre virker det som et mønster i Mette Frederiksens politik. EU lader til at rage hende en høstblomst. Hun vil spare på det EU-budget, der ellers kunne styrke forskningen i sundhed. Hun vil oprette modtagecentre til flygtninge udenfor EU - helt på egen hånd og uden om andre EU-lande. Hun er tilsyneladende ret ligeglad med at gøre op med et retsforbehold, der hæmmer dansk politis muligheder for at fange forbrydere. Og forsvarsforbeholdet gør det svært/umuligt for os at deltage sammen med de andre EU-lande i varetagelsen af vores ydre sikkerhed. Også her kigger hun den anden vej.

Jeg synes, vi ligger forkert i europa- og udenrigspolitikken. Statsministeren gør desværre sit til dansk enegang, selv om vi er dybt afhængige af vores nære allierede i EU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Kvinde anholdt med favnen fuld: Sigtet for at stjæle indbo og ejendele fra sammenstyrtet hus

Annonce