Annonce
Billund

Motorvejen er en nødvendighed

Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce

Læserbrev: Selvom vi i byrådet er uenige om linjeføringen, så er der bred enighed om, at hærvejsmotorvejen er vigtig for Billund Kommune. Jeg er for en motorvej, der går øst om Billund. Hvorfor?

Den altoverskyggende årsag til Billund Kommunes gunstige økonomiske situation er Lego. Det er alt andet lige et spinkelt grundlag, som vi for alt i verden skal forsøge at styrke og udvikle. Fjerner man selskabsskatterne fra beregningerne bag udligningsreformen, er Billund Kommune relativt set en ”fattig” kommune. Derfor skal vi gribe efter alle de fordele, vores område kan opnå for at langtidssikre vores udvikling og velfærd.


En motorvej kommer naturligvis ikke uden negative konsekvenser, men jeg er ganske enkelt overbevist om, at den er en tvingende nødvendighed for vores område.


Hvis vi kigger 50-100 år ud i fremtiden, kommer en motorvej til at spille en afgørende rolle for den fortsatte udvikling af Billund Lufthavn og den klynge af erhverv, der er placeret omkring lufthavnen. Modsat mange andre udkantsområder placeret ved motorveje, har vi pga. vores internationale lufthavn en reel mulighed for at skabe erhvervsvækst langs en motorvej. Erhvervsudvikling i forbindelse med motorveje kommer ikke af sig selv, men kræver flid og dygtighed samt trafikale knudepunkter – som fx. en lufthavn.

En motorvej kommer naturligvis ikke uden negative konsekvenser, men jeg er ganske enkelt overbevist om, at den er en tvingende nødvendighed for vores område. Ikke kun for at fastholde den fortsatte erhvervsudvikling af Billund Kommune, men også med henblik på at kunne bevare det nuværende serviceniveau i vores lokale velfærd.

Til sidst en bekendelse. Min holdning er udtryk for mit lokalpolitiske tunnelsyn – jeg er valgt i og brænder for Billund Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce