Annonce
Debat

Debat: NATO fejrer 70 år i London under Brexit-krise og opbrud i den internationale verdensorden

Om få uger - den 3-4 december - mødes NATO's 29 stats-og regeringschefer i London for at fejre 70 årsdagen for indgåelse af NATO-traktaten den 4. april 1949 i Washington. Dengang var der kun 12 medlemslande - herunder Danmark. London husede NATO's første hovedsæde indtil dette to år senere flyttede til Paris.

Mødet finder sted i Brexit-krisens tegn og dermed en af de mest brydsomme perioder ikke alene i EU's men også i forsvarsalliancens nyere historie med truende økonomisk afmatning og spirende opbrud i den internationale verdensorden og den storpolitiske balance mellem USA, EU, Rusland og Kina. De fleste af EU's 28 medlemslande er også medlemmer af NATO - så der bliver rigeligt at tale om i London primo december: Selvom dagsordenen endnu ikke foreligger i detaljer forventes det, at hovedtemaerne i lighed med NATO topmødet i fjor vil fokusere på at få medlemslandenes forsvarsudgifter op på de to procent af BNP. Endvidere forholdet til Rusland - herunder ikke mindst Nord Stream 2 gasrørledningen samt naturligvis de aktuelle konflikter i Mellemøsten

Men lad os først kaste et blik på USA og kalamiteterne omkring præsident Donald Trump: NATO-topmødet falder nemlig også sammen med, at Trump tilsyneladende er kommet ud i alvorlige vanskeligheder i forbindelse med Ukraine- og Biden & søn-sagen. Demokraterne med Nancy Pelosi i spidsen har indledt undersøgelser om at rejse en rigsretsag mod Trump i Repræsentanternes Hus. Præsidenten er tillige under pres af en række andre ubehagelige sager om bestikkelse og privatøkonomiske forhold og vil vel sagtens derfor fremstå som en noget svækket leder under NATO topmødet.

Det samme gælder for så vidt også Boris Johnson, med mindre det da skulle lykkes ham at få gennemført Brexit forinden. Det er umuligt at forudsige hvorledes forhandlingerne og afstemningerne i Underhuset falder ud i de kommende uger samt om UK når at forlade EU med en aftale den 31. oktober. I så fald vil Johnson fremstå betydeligt styrket. Og det stik modsatte dersom det ender med endnu en ydmygende udsættelse ind i det nye år. Her kunne givet fald et parlamentsvalg og/eller en ny folkeafstemning true med uoverskuelige konsekvenser til følge.

I Tyskland står kansler Merkel også overfor betydelige udfordringer: Den tyske økonomi er næsten gået i stå, og der er sågar udsigt til negativ vækst i 2020 Omstillingen i energisektoren fra atomkraft og kul til grøn vedvarende energi halter alvorligt bagud og forsøges nu løst med øgede leverancer af russisk naturgas gennem Nord Stream 2. Men dette projekt er stødt på alvorlig modstand fra Polen og de baltiske stater og har dermed skabt betydelig mistro til fru Merkel og Berlin NS2 har også sat en kile ind i forholdet til USA, hvor Trump på Nato topmødet i fjor beskyldte Merkel for at være gået direkte i Putins (gas)fælde. Hertil kommer at Tyskland stik imod

USAs (an)befalinger netop har besluttet at tillade G5-internet fra kinesiske Huawei - et punkt der næppe heller kan undgå at dukke op med styrke på topmødet i London..

Selvom det endelige program således endnu ikke foreligger, imødeser de fremmødte stats- og regeringschefer nok med særlig spænding om Præsident Trump ligesom under NATO topmødet i fjor vil give dem en ordentlig opsang for ikke at leve op til de aftalte NATO forpligtelser: Nemlig tilsagnet fra samtlige NATO lande - inklusive Danmark - om at ville bringe deres forsvarsudgifter op på to procent af BNP inden 2024.

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen har indtil videre kun lovet 1,5 procent - men er det mon tilstrækkeligt for Trump? Under "Grønlandskrisen" med aflysning af statsbesøget for nylig - rejste Trump faktisk kritik mod den danske forsvarsindsats.

Desuagtet er der med rette lagt op til en stor fejring af NATOs 70 år med ubrydeligt transatlantisk sammenhold og gode fredstider i Europa under USAs lederskab og overlegne militære beskyttelse. Tillykke NATO og måtte det fortsætte sådan.

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce