Annonce
Debat

Debat: NATO fejrer 70 år i London under Brexit-krise og opbrud i den internationale verdensorden

Om få uger - den 3-4 december - mødes NATO's 29 stats-og regeringschefer i London for at fejre 70 årsdagen for indgåelse af NATO-traktaten den 4. april 1949 i Washington. Dengang var der kun 12 medlemslande - herunder Danmark. London husede NATO's første hovedsæde indtil dette to år senere flyttede til Paris.

Mødet finder sted i Brexit-krisens tegn og dermed en af de mest brydsomme perioder ikke alene i EU's men også i forsvarsalliancens nyere historie med truende økonomisk afmatning og spirende opbrud i den internationale verdensorden og den storpolitiske balance mellem USA, EU, Rusland og Kina. De fleste af EU's 28 medlemslande er også medlemmer af NATO - så der bliver rigeligt at tale om i London primo december: Selvom dagsordenen endnu ikke foreligger i detaljer forventes det, at hovedtemaerne i lighed med NATO topmødet i fjor vil fokusere på at få medlemslandenes forsvarsudgifter op på de to procent af BNP. Endvidere forholdet til Rusland - herunder ikke mindst Nord Stream 2 gasrørledningen samt naturligvis de aktuelle konflikter i Mellemøsten

Men lad os først kaste et blik på USA og kalamiteterne omkring præsident Donald Trump: NATO-topmødet falder nemlig også sammen med, at Trump tilsyneladende er kommet ud i alvorlige vanskeligheder i forbindelse med Ukraine- og Biden & søn-sagen. Demokraterne med Nancy Pelosi i spidsen har indledt undersøgelser om at rejse en rigsretsag mod Trump i Repræsentanternes Hus. Præsidenten er tillige under pres af en række andre ubehagelige sager om bestikkelse og privatøkonomiske forhold og vil vel sagtens derfor fremstå som en noget svækket leder under NATO topmødet.

Det samme gælder for så vidt også Boris Johnson, med mindre det da skulle lykkes ham at få gennemført Brexit forinden. Det er umuligt at forudsige hvorledes forhandlingerne og afstemningerne i Underhuset falder ud i de kommende uger samt om UK når at forlade EU med en aftale den 31. oktober. I så fald vil Johnson fremstå betydeligt styrket. Og det stik modsatte dersom det ender med endnu en ydmygende udsættelse ind i det nye år. Her kunne givet fald et parlamentsvalg og/eller en ny folkeafstemning true med uoverskuelige konsekvenser til følge.

I Tyskland står kansler Merkel også overfor betydelige udfordringer: Den tyske økonomi er næsten gået i stå, og der er sågar udsigt til negativ vækst i 2020 Omstillingen i energisektoren fra atomkraft og kul til grøn vedvarende energi halter alvorligt bagud og forsøges nu løst med øgede leverancer af russisk naturgas gennem Nord Stream 2. Men dette projekt er stødt på alvorlig modstand fra Polen og de baltiske stater og har dermed skabt betydelig mistro til fru Merkel og Berlin NS2 har også sat en kile ind i forholdet til USA, hvor Trump på Nato topmødet i fjor beskyldte Merkel for at være gået direkte i Putins (gas)fælde. Hertil kommer at Tyskland stik imod

USAs (an)befalinger netop har besluttet at tillade G5-internet fra kinesiske Huawei - et punkt der næppe heller kan undgå at dukke op med styrke på topmødet i London..

Selvom det endelige program således endnu ikke foreligger, imødeser de fremmødte stats- og regeringschefer nok med særlig spænding om Præsident Trump ligesom under NATO topmødet i fjor vil give dem en ordentlig opsang for ikke at leve op til de aftalte NATO forpligtelser: Nemlig tilsagnet fra samtlige NATO lande - inklusive Danmark - om at ville bringe deres forsvarsudgifter op på to procent af BNP inden 2024.

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen har indtil videre kun lovet 1,5 procent - men er det mon tilstrækkeligt for Trump? Under "Grønlandskrisen" med aflysning af statsbesøget for nylig - rejste Trump faktisk kritik mod den danske forsvarsindsats.

Desuagtet er der med rette lagt op til en stor fejring af NATOs 70 år med ubrydeligt transatlantisk sammenhold og gode fredstider i Europa under USAs lederskab og overlegne militære beskyttelse. Tillykke NATO og måtte det fortsætte sådan.

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce