Annonce
Debat

Debat: Norlys - mørkelægning af gyldne håndtryk. Har grådigheden da ingen grænser?

Carsten Sohl

Debat: Martin Romvig, tidligere topchef i forsyningsselskabet Eniig, har angiveligt selv sagt sin stilling op i forbindelse med fusionen med i SE. Selskabet hedder nu Norlys. Hans afsked udløser et gyldent håndtryk på op til 15 millioner kr.

Som medlem af repræsentantskabet har jeg ved flere lejligheder slået til lyd for større åbenhed om toplønninger, og stillet krav om, at historierne om de enorme gyldne håndtryk ikke skulle overgå SE og det nye Norlys.

Således slog jeg endnu engang til lyd for min kæphest desangående på det seneste dialogmøde i repræsentantskabet i Esbjerg. Her deltog ca. 30 medlemmer, og det blev fra formanden klart afvist, at der var noget under opsejling herom.

Tværtimod fik vi at vide, da jeg spurgte direkte ind til emnet, at der var brug for alle fremover, da der var mange som stoppede ved naturlig afgang i den store koncern årligt. Så det er en hel anden historie, som formanden Jens Erik Platz fortæller nu til pressen.

Selvfølgelig har man kendt indholdet i direktørkontrakterne fra starten af fusionsprocessen, men indholdet har åbenbart været al for stærke sager til både repræsentantskab, forbrugerne og offentligheden.

Man valgte åbenbart helt bevidst at mørkelægge sagen, uanset at det har været åbenlys for enhver, at fusionen ville indebære, at der kom i hvert fald én topchef i overtal. Repræsentantskabet fik ikke besked om denne detalje før pressen. Det burde have været naturlig, med mere åbenhed herom fra starten af i Norlys. Spørgsmålet om hvornår der kommer flere af den slags gyldne håndtryk i Norlys, og om der kan være tale om aftalt spil med Martin Romvigs ”frivillige” farvel, rejser sig også. Svarene blafrer i vinden.

Grådigheden på direktionsgangene har åbenbart slet ingen grænser, men hvorfor denne mørkelægning af de gyldne håndtryk? Er der tale om kammerateri? – Den almindelige forbruger og menigmand kan i hvert fald slet ikke fatte eller gennemskue håndtryk på det niveau. Det er helt ude af proportioner.

Det er en rigtig dårlig start, som Norlys – selvforskyldt - har fået i offentligheden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce