Annonce
Debat

Debat: Ny pris på flagdagen - Tak til de virksomheder, der hjælper vores veteraner

I anledning af årets Flagdag vil jeg gerne slå et slag for, at vi i fællesskab løfter opgaven med at tage vare på vores hjemvendte veteraner. For når man er udsendt for det danske forsvar, er det fordi, man ikke har nok i sig selv. Man tager ud i verden for at kæmpe for værdier, som vi herhjemme sætter så stor pris på. Værdier som frihed, demokrati og ligeværd. Værdier vi tager for givet. Men værdier som jo kun har fået lov til at udvikle sig, fordi vi er et trygt samfund. Tryghed er således fundamentet under vores velfærdssamfund. Og når danske soldater derfor har sat deres eget liv på spil for vores tryghed, skylder vi også at tage godt imod dem, når de vender hjem. Vores tak som samfund skal afspejles i den veteranindsats, de bliver mødt med. En indsats der skal blive bedre. Og her er der brug for alle gode kræfter. For jeg kan som minister ikke gøre det alene. Forsvaret kan ikke gøre det alene. Vi har brug for hjælp fra civilsamfundet, herunder danske virksomheder og organisationer.

Lad mig starte med at understrege, at danske veteraner er stabile og dygtige medarbejdere. De kommer med disciplin, faglighed, et veludviklet organisatorisk blik og en stærk evne til at samarbejde. Og så er de modige. Det er nok også forklaringen på, at arbejdsløsheden blandt veteraner er lavere end for gennemsnittet af danskere. Desværre er der stadig veteraner, der mødes af arbejdsgivere som tror, at en status som veteran betyder, at man er syg. Det er ikke tilfældet. Langt fra. Hovedparten af vores veteraner kommer styrkede hjem fra udsendelse. Det er også sådan de skal mødes; med respekt og anerkendelse.

Når det er sagt, har vi også veteraner, der har lidt sværere ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det er de veteraner, der er blevet skadede under deres udstationering, hvilket er tilfældet for cirka 10 procent af veteranerne. Dem både kan og skal vi blive bedre til at hjælpe. Det er selvfølgelig primært Forsvarets ansvar at sikre, at det sker. Og der er plads til forbedringer. Samtidig er der et politisk ansvar, når det gælder om at åbne nye døre. For eksempel mener jeg, at vi skal vi gøre det mere fleksibelt for PTSD-ramte at arbejde i de perioder, hvor de har det godt. Mens de omvendt skal sikres økonomisk, når sygdommen trækker dem ind i mørket og hverdagen ikke hænger sammen. Den opgave påhviler det os politikere at løse. Men netop fordi tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for, at den sårede veteran kommer ovenpå igen eller blot har flere lyse dage end mørke, har vi brug for, at flere virksomheder stiller op og tager ansvar.

For at motivere og bakke op om virksomhedernes indsats for at rekruttere og fastholde veteraner har jeg besluttet at indstifte en ny pris - Årets Veteranvirksomhed. Jeg ved godt, at en pris ikke kan gøre det alene. Men jeg ønsker at synliggøre og have mulighed for at anerkende det samfundsansvar, der ligger hos danske virksomheder. Vi kan kun løse sociale udfordringer, hvis vi gør det i fællesskab. Og det er min forhåbning, at prisen både kan motivere, inspirere og sætte fokus på de virksomheder, der er med til at løfte, når det gælder.

Veteraner fortjener vores største respekt og anerkendelse. De har kæmpet for, at vi i Danmark kan leve som trygge og frie borgere. At vi i Danmark har et stabilt samfund med velfærd og vækst. En stabilitet og vækst som også danske virksomheder nyder godt af. Jeg håber derfor, at alle gode virksomhedskræfter tænker med. Tænker kreativt. Tager chancer. Og bidrager til, at vores veteraner bliver modtaget og set på, som den kæmpe ressource, de er.

Annonce
Trine Bramsen, forsvarsminister
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce