Annonce
Kolding

Debat om feminisme på festivaller

“Men hvorfor skal feminisme også ødelægge min festival” spørger du, og jeg er simpelthen så træt af det.

Den seneste tid har feminisme fyldt i hverdagssamtaler, avisartikler og politiske debatter. Så kan vi dog, for Guds skyld, ikke bare få lov til at nyde vores øl og et bands musikalske optræden, uden at skulle tænke på feminister? Svaret er et kæmpe NEJ, for det er især på festivaler, hvor vi netop skal tage stilling til emnet.

Jeg tager til Det Gyldne Liv med Danmarks største feministiske debatfestival, Talk Town, hvor vi afholder talks og workshops, for at få feminisme med ind i festivallivet. “Og hvorfor er det vigtigt?” spørger du mig , mens du tager en tår af din halvlunkne festivaløl. For på Tinderbox er man stolte af, at det er en fjerdedel af kunstnerne, der har en kvinde i front. På Roskilde Festival er det "trods alt" "kun" 10 anmeldte voldtægter. Og at Distortions leder mener, at racisme og homofobi er "spøgelser". Derfor er feminisme så aldeles vigtigt på de danske festivaler, for det kan ikke passe, at man ikke kan nyde en øl og bandenes performance i frygten for at blive forulempet på baggrund af ens køn, hudfarve eller seksualitet. Og det kan da virkelig ikke passe, at bare fordi du har ferie, drikker øl eller er i godt selskab, at det skal være en undskyldning for ikke at tage stilling til krænkelse og ligestilling.

“Men hvad kan jeg så gøre?” spørger du, for meget kan man jo ikke gøre alene. Du kan støtte op om de initiativer, der bliver taget for at gøre festivalpladser til et mere åbent sted. Til Det Gyldne Liv tager Danmarks største debatfestival om feminisme ud og afholder talks og workshops for at få feminisme med ind i festivallivet, hvor du kan, mens du drikker din øl, reflektere over de privilegier du har, hvis du ikke føler, at feminisme hører til på en festival.

For jeg er træt af, at du tror, at feminisme kan ødelægge din festival, når manglen på den ødelægger min.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce