Annonce
Trekantområdet

Debat om samfund på anden måde fortsætter efter sommer: Kendte fredericianere inviterer igen til møder

Tidligere regimentschef, Erik Schwensen (tv), og forhenværende borgmester, Uffe Steiner Jensen (S), inviterer igen til debatmøder om samfundets indretning. Nye datoer er klar - tillige med pointer fra seneste diskussion. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Forhenværende borgmester og tidligere regimentschef samler her op på debat om værdier, der ikke står til diskussion. Og på værdier der bør stræbes efter.
Annonce

Fredericia: Efter det fjerde debatmøde forleden - sendt på nettet og holdt på rigtig manér igen på biblioteket - er de to debattører og kendte fredericianere, forhenværende borgmester Uffe Steiner Jensen (S) og tidligere regimentschef Erik Schwensen, klar med en opsamling.

I indlæg i Fredericia Dagblad og på møder for alle interesserede har de i år inviteret til en fordomsfri drøftelse til vejen mod "Det ønskede samfund". Et samfund med de bedste værdier fra i dag og med et ønske om nye måder at se udfordringerne omkring os på.

- Det fjerde debatmøde bragte os ind i drømmefasen, skriver de to:

- Hvad det er for et samfund, vi ønsker at se frem til?

Emnerne var igen mangfoldige og komplekse, men samtidig gav debatten også indtryk af, hvor enkel fremgangsmåden egentlig er, konkluderer Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen.

Annonce

Her er pointerne:

Deres opsamlede pointer fra mødet om det, der bør stræbes efter, er blandt andet:

Evnen til at bidrage til fællesskabet, behovet for en ny omsorgskvalitet, dannelse som fag i folkeskoler og på uddannelsesinstitutioner, gennemsigtighed, behov for nye og bedre beslutningsmodeller, inddragelse af borgerne helt fra starten og endnu mere aktivering af lokalsamfund.

Ubetinget retssikkerhed, behov for et ægte multikulturelt afsæt, bedre fordeling af arbejdet, så det bliver muligt for alle at få et job, som kan betale sig. Nyt fokus på et arbejdsmæssigt temposkift og andre måder at leve på, endnu bedre udnyttelse og styring af teknologien, behovet for et nyt politisk lederskab med klare visioner, respekt for uenigheden og accept af at fuld enighed ikke er muligt.

Der er behov for en højskolerenæssance, en omfordeling af samfundets ressourcer, hvor skatten reduceres på arbejde og intensiveres på kapitalindkomst, samt en "Samfundets rådighedskasse" til brug i dårlige tider. Coronakrisen for eksempel.

Endelig var meldingen fra debatmødet på Fredericia Bibliotek, at mediebilledet domineres af historier om problemer - og at det er et problem.

Annonce

Kan godt lade sig gøre

- Gennem de første fire debatter har vi fået nogenlunde greb om, hvad det er, vi ønsker at fastholde fra vort nuværende samfund. Altså de grundlæggende værdier, som vi ønsker vort samfund bygges op omkring, og - ved seneste debat - hvad der overordnet set er behov for at udvikle og ændre for at nå det ønskede samfund, som vi drømmer om, forklarer Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen:

- Vi tager dog ikke afsked med disse emner, for vi bliver klogere undervejs og tvinges til nødvendige tilbageløb, tvinges til at genbesøge nogle af emnerne igen i bagklogskabens krystalklare lys, så tidligere skjulte og uforløste potentialer kommer frem i dagens lys til gavn for den demokratiske samfundsudvikling.


Kunsten er grundlæggende at skabe evnen til at transformere "hvad vi ønsker" til, "hvordan vi gør det" og så gøre dét. Så enkelt er det faktisk.

Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen


- Kunsten er grundlæggende at skabe evnen til at transformere "hvad vi ønsker" til, "hvordan vi gør det" og så gøre dét. Så enkelt er det faktisk. Banalt - måske - men ikke desto mindre rigtigt, argumenterer de:

- Fede tanker og beslutninger er ikke nok - klimadebatten er et sørgeligt eksempel på det. Der skal handling og adfærdsændring til, og coronakrisen har vist os, at vi kan gøre det hurtigt og effektivt. Der skal mod og vedholdenhed til at gennemføre det, men vi er i stand til det, hvis vi vil, for vi har gjort det før.

Fire nye mødedatoer:

Fire nye debatmøder om "Det ønskede samfund" og deres temaer er planlagt. Alle møder er fra kl. 19 til 21. Alle er velkomne:

2. september "Kommunikation", HTX - EUC Lillebælt i Erritsø. 1. oktober "Frihed", Skærbækhus i Skærbæk. 28. oktober "Kultur", Fredericia Bibliotek. 24. november "Magt", byrådssalen i Rådhuset.

2. september er nogle af de mere konkrete stikord: Samfundsborgerens evne til at kommunikere som menneske blandt mennesker, som medarbejder og som leder og som magthaver. Fastholdelse af pressen som fjerde statsmagt.

- Derfor bliver de næste skridt i vores debatserie - hen over eftersommeren og efteråret - netop at stille skarpt ind på svarene på spørgsmål om "hvordan vi gør det".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce