Annonce
Debat

Om takt og tone i debatten: Tak til redaktøren

Debatten kører voldsomt i Venstre. Tydeligt delt op i to lejre. For Lars Løkke og imod Kristian Jensen. Eller er det omvendt. Det kan også læses på debatsiderne i Opinion. Hvor nogle af debattørerne ofte går til grænsen med deres meninger. Både som nuværende medlemmer af Venstre eller tidligere medlemmer.

Ofte bliver indlæggene lagt på Facebook, efter de har været på debatsiderne, af debattøren til læserbrevene. Hvor debatten kører videre eller bliver brugt i andet ærinde. Det meste i en god tone, og sundt for demokratiet, at vi bruger vores ytringsfrihed. Om man holder med den ene eller anden lejr i Venstre, må være et personligt anliggende, og i den forbindelse ligegyldigt. At man argumenterer for sin holdning og sætter angreb ind over for dem man er uenige med, er også helt OK.

Desværre er debatten kørt helt af sporet for øjeblikket. Hvor en debattør, og Lars Løkke tilhænger, nu på FB skriver, ” Nu begynder rotterne at komme ud i dagslyset fra rotterederne”, ” Rotterne griner nok knapt så meget.....”. Det handler jo om , at de gerne havde set en Kristian Jensen i spidsen for Venstre. Og sådan fortsætter det.

Niveauet for debatten er forskellig på Facebook og i Opinion, det til trods, at det er de samme, mennesker, der skriver indlæggene. Der skal derfor lyde en tak til redaktøren af debatsiderne for at opretholde den gode tone og ikke bringe indlæg, hvor man sammenligner mennesker med rotter. Eller lade debatten køre ud i det vilde personforfølgelse, der for nogen debattører er det eneste, de magter. Om man ser vedkommende som modstander eller ej.

På et Cafe Stiften-møde på Fyens Stiftstidende i Odense, hvor den danske direktør for Facebook deltog, fortalte han, at de på FB arbejder for at undgå denne nedrige debatform. Men der har FB stadig lang vej til Opinions niveau.

Annonce
Bjarne Hilmersson
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce