Annonce
Debat

Debat om trepartsaftalen: En løgn bliver ikke sand af at blive gentaget

At Dansk Byggeri skulle bryde trepartsaftalen, eller at vi anbefaler vores medlemmer at oprette korte aftaler om praktikpladser, er simpelt hen taget ud af den blå luft. Beskyldningen, der bliver luftet med jævne mellemrum af 3F, kom denne gang fra formand for Byggegruppen i 3F, Kim Lind Larsen, i et indlæg her i avisen 2. september. Men det bliver den ikke mere sand af. Og vi er ærlig talt godt trætte af, at 3F ved enhver given lejlighed taler erhvervsuddannelserne og arbejdet i bygge- og anlægsbranchen ned, uden at der er hold i påstandene.

I Dansk Byggeri har vi én anbefaling til virksomhederne, når det gælder lærlinge: tag så mange som overhovedet muligt, gerne en til - og helst i hele uddannelsesperioden.

Men hvis den lille håndværksmester, som kun kan se et par måneder frem i ordrebeholdningen, ikke tør binde an med en lærling i mere end et år eller to, så er vi glade for, at hun springer ud i det og ansætter en. Og det samme med virksomheden, der har tre lærlinge og overvejer at tage en til – men kun i halvandet år, fordi en stor ordre udløber der.

De korte aftaler skaber flere praktikpladser. En spørgeundersøgelse fornylig viste, at 4 ud af 10 bygge- og anlægsvirksomheder vil tage færre eller ingen lærlinge, hvis de korte uddannelsesaftaler bliver afskaffet. Det, synes vi, vil være den helt forkerte vej at gå.

De forskellige typer af praktikpladsaftaler, vi har i dag, er med til at skabe fleksibilitet for virksomhederne og sikre, at rigtig mange lærlinge bliver i vores branche. Selv vores virksomheder kan blive bedre, men der er bestemt ikke noget at skamme sig over. Knap 14.500 unge er i praktik i en virksomhed i bygge- og anlægsbranchen lige nu. Det svarer til 22 procent af alle elever på samtlige erhvervsuddannelser. Og det selv om branchen kun beskæftiger syv procent af alle i Danmark.

Men vi skal have endnu flere i gang, og vi skal skabe den størst mulige tryghed, også for de elever der har en kort uddannelsesaftale. Det kræver et godt og tillidsfuldt samarbejde – mellem erhvervsskoler, virksomheder og de svende, der går sammen med lærlingene ude på byggepladserne og som har en forpligtelse til at tage sig ordentligt af dem. Det bør være en fælles sag.

Alle har et ansvar, og mudderkastning er ikke løsningen.

Annonce
Louise Pihl, Dansk Byggeri
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce