Annonce
Debat

Debat: Red Barnet vil have IS-kvinder hjem til Danmark

Syrien: Enhedslistens tidligere politiske leder – nuværende generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt Nielsen fører kampagne for at få alle børnene af IS-krigerne ud af lejrene i blandt andet Tyrkiet og Syrien – og hjem til Danmark.

Men ikke nok med, at Red Barnet vil have børnene ud af lejrene. De vil have mødrene med! Det er en dybt forkert – og naiv – tankegang fra Johanne Schmidt Nielsen, at hun placerer IS-kvinderne i en offerrolle – som om, at de intet som helst har haft at gøre med de forfærdelige hændelser, der har fundet sted under IS-fanerne. Hvorfor er det mere legitimt, at sige, at kvinderne skal hjem, end mændene? Medierne har flere gange berettet om at IS-kvinderne i flygtningelejrene fortsætter deres ækle kamp for kalifatet. De hjernevasker deres børn til at fortsætte kampen mod de vantro. Som en IS-kvinde sagde til en udsendt journalist fra DR i juni 2019:

- I skal ikke være bange for de Islamisk Stat-folk, der nu sidder i fængsel. I skal frygte den næste generation og den næste generation igen, siger hun og holder sin søn på skulderen. - De vil bekæmpe de vantros verden. Om Gud vil. Ja – DR’s udsendte sagde ligefrem, at besøget i Al-Hol lejren i Syrien var som at være i kalifatet igen. Det kan godt være, at nogle kvinder trækker et offerkort og lader som om at de ikke har haft noget som helst at gøre med Islamisk Stats ækle handlinger. Ligesom nogle af mændene gør. Underligt, at de alle åbenbart var bagere og købmænd, men ingen var terrorister. Løgnere! Selvfølgelig har kvinderne spillet en stor rolle i Islamisk stat. De har hjernevasket deres børn. Andre af kvinderne i IS-lejrene fortæller åbent, at de håber kalifatet genopstår. ”Vantro” journalister er blevet overfaldet i lejren af kvinderne, ligesom ”vantro” kvinder har fået samme tur. Derfor er det jo ikke underligt, når vi ser videooptagelser af små børn, der prædiker om krig mod de vantro. Det har deres mødre – som Red Barnet vil have hjem til Danmark – lært dem. Det er beskæmmende. Og intet med barnets tarv at gøre, at Red Barnet fortsat vil lade børnene være i kløerne på deres gale og hjernevaskede mødre. Men det er måske det man får ud af, at en tidligere politisk leder for Enhedslisten nu sidder i rollen som Red Barnets generalsekretær.

Annonce
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Annonce