Annonce
Danmark

Debat: Regeringen sender PostNords regning videre til dagbladene

Annonce

De danske medier er en hjørnesten i vores demokrati. Sådan sagde kulturminister, Joy Mogensen, tidligere på året.

Det var ”særligt i denne tid” vigtigt, at der var medier, der kunne levere ”troværdige informationer” samt ”behandle de store udfordringer, vi står med,” fortsatte ministeren, der lovede, at regeringen ville hjælpe kriseramte medier.

Derfor kan det undre, at selvsamme regering nu planlægger at gøre det væsentligt sværere for de danske dagblade at levere oplysning til borgerne – de dagblade, som man ellers mener, udgør en demokratisk hjørnesten.

I forvejen er en lang række medier økonomisk pressede, og da coronakrisen ramte, faldt dagbladenes annonceomsætning dramatisk. Men en ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og nu barsler regeringen med en ny afgift på omdeling af pakker.

Den vil ikke blot skade den danske e-handel mærkbart – den vil også gøre væsentligt dyrere at uddele af aviser.

I takt med at dagbladenes oplag er faldet, er uddelerne i stigende grad begyndt at fylde avistasken med pakker, magasiner og breve. Ved at levere disse forsendelser til alle egne af Danmark året rundt har omdelingen af aviser kunnet løbe rundt.

Men nu vil regeringen lægge en ekstra afgift på 1,25 kr. pr. pakke, der bliver distribueret. Den regning skal betales, og det vil dagblads-distributionsselskaberne ikke være i stand til. Den vil blive delt mellem e-handlerne og mediehusene.


Vi vil derfor på det kraftigste opfordre transportminister Benny Engelbrecht (S) til at finde midlerne til PostNords underhold et andet sted, så man ikke ofrer en demokratisk hjørnesten i redningsaktionen.


Det vil tvinge dagbladene til at øge prisen på avisabonnementet, da der desværre ikke er andre steder at hente pengene. Dermed ender regningen hos forbrugerne, og dagbladene bliver fanget i en ond cirkel, der igen vil betyde færre abonnenter og færre indtægter.

Den nye afgift på omdeling af pakker forventes at indbringe mindst 300 mio. kr., der skal gå til det underskudsplagede PostNord.

Louise Brincker. Pressefoto

Selvfølgelig kan det være nødvendigt at yde tilskud til de underskudsgivende dele af befordringspligten, hvor PostNord på udvalgte områder løser bundne opgaver for staten. Men vi mener ikke, at det skal ske på bekostning af den danske e-handel eller de danske aviser.

Så vi vil derfor på det kraftigste opfordre transportminister Benny Engelbrecht (S) til at finde midlerne til PostNords underhold et andet sted, så man ikke ofrer en demokratisk hjørnesten i redningsaktionen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Danmark For abonnenter

Bulldozere og billigere færgebilletter året rundt: Sådan vil Venstre hjælpe landdistrikterne

Annonce