Annonce
forside

Debat: Ros og gode råd til Holsted Varmeværk

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem, Verdens Skove, skriver:

I en artikel her i avisen den 16. januar ærgrer driftsleder for Holsted Varmeværk, Per Bøllund, sig over prisstigninger på 30% til forbrugerne. Det er bestemt fuldt forståeligt. Der er også al mulig grund til at rose varmeværkets investering i et stort solfangeranlæg for et par år siden. Solenergi er en af fremtidens grønne teknologier, og langt mere klimavenlig end naturgassen.

Bøllund nævner selv flere mulige alternativer for at få fjernvarmeprisen ned. Han foreslår bl.a. at investere i anlæg til at brænde halm og flis. Nu vil Bøllund sikkert give mig ret i, at prisen ikke bør være den eneste målestok for hvilke energikilder varmeværket vælger.

Især når det gælder biomasse i form af halm og flis, er der andre negative følgevirkninger. Sidste års knastørre sommer, hvor der var akut mangel på halm til landbruget flere steder, viste med al mulig tydelighed, at halm ikke bør bruges til energi i Danmark.

Selvom forbruget af biomasse til fjernvarmen alene er steget med 731% fra 1980 til 2017, har Folketingets partier lige sendt et klart vink med en vognstang i ny lovgivning, om at træbaseret biomasse ikke er fremtidens energiform. Derfor udfases støtten til biomasse. Flis er nemlig generelt ikke en klimavenlig energikilde, da flisen blandt andet udleder en masse CO2, når den brændes. Hvis flisen kommer fra skovdrift, der ikke er ansvarlig, går det også ud over naturkvaliteten i skoven.

Ønsker Holsted Varmeværk en klimavenlig energikilde til gavn for både forbrugere og klima, så er varmepumper til gengæld en oplagt mulighed. Det vil også passe som fod i hose med Vejen Byråds fokus på grøn energi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce