Annonce
Debat

Debat: Sønderjysk historie er broen til respekt

Jeg nægtede at tro på det, før jeg så klippet, hvor en DR1-reporter siger: ”Vi fejrer altså, at vi i 100 år har levet i fred og harmoni med tyskerne side om side.” Ordene faldt under transmissionen af festforestillingen i Det Kongelige Teater i anledningen af Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920

Jeg er sikker på, at andre sønderjyder end jeg har løftet sig let - der skal mere til at før vi hopper i stolen - i bare forbløffelse, men blot resigneret konstatere, at det måske kun er os, der er født i grænselandet, der kender historien, og som på godt og ondt er blevet en del af vores DNA, og derfor er bevidste om genforeningens betydning og hvad vi fejrer. Jeg tror desværre at denne vigtige del af vores historie for mange er reduceret til et fjernt fortidslevn som mange ikke kender, og som føles at være uden relevans og betydning.

Jeg håber ikke det er tilfældet, for så har man glemt, og uden sammenligning, den største begivenhed i nyere dansk historie. Og glemt dem, der ofrede sig for den danske sag. De 5000 sønderjyder der mistede livet under 1. Verdenskrig, i en krig der ikke var deres De 4.000 der blev krigsfanger. De 7000 der blev hårdt såret. De mange af de 26.000 dansksindede soldater, der vendte tilbage med granatchok.

For at bevare retten til hjem og hjertelandet Danmark fulgte de parolen ”Gør din pligt og kræv din ret!” og undlod at desertere fra Kejserhæren og skyttegravenes rædsler over grænsen til Danmark.

Det har været meget hårde og barske oplevelser, men med en utrolig vilje fastholdt de dansksindede modet og troen på en genforening trods 56 år med undertrykkelsens mange mørke stunder. Men sproget, sangen, kaffebordet og håbet holdt dem sammen. De viste os, at det var muligt uden brug af vold og terror, men med fredelige demokratiske midler - at fastlægge den eneste grænse i verden ved en folkeafstemning. Men ikke nok med det, de viste os, at selv den stærkeste overmagt ikke kunne træde den danske kultur under fode. Og sidst men ikke mindst, at man kan være så rummelig at ingen kulturelle værdier mister noget i mødet med hinanden, vel tværtimod!

Det spændte forhold mellem de tysk og dansksindede sønderjyder sluttede ikke med genforeningen, men et væsentligt fundament var lagt. En ny verdenskrig måtte overvindes, før der langt om længe blev skabt et rum af forståelse. Dette blev kodificeret ved København-Bonn aftalen fra 1955, der skabte en principiel løsning på et belastet naboskab i grænselandet, ved beskyttelsen af mindretallene mod diskriminering og sindelagskontrol.

Fra at være front er den sønderjyske historie blevet til broen, til respekten for og retten til forskellighed.

Det er der grund til at fejre om mindes. Måske med et sønderjysk kaffebord?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce