Annonce
Debat

Debat: Sejr for vores børn, at Socialdemokratiets sparekniv parkeres

Friskoler: Det er en sejr for danske børn og familier, at Venstre sammen med andre partier har tvunget regeringen til at opgive kravet om at skære 300 millioner på de frie grundskoler. Penge som skolerne i dag bruger på trivsel og undervisning af eleverne.

Mette Frederiksen, der førte valgkamp på at være ”børnenes statsminister”, var ellers fast besluttet på at svinge sparekniven over 120.000 børn på de frie skoler. Og Friskoleforeningen vurderede, at op mod 100 skoler risikerede at lukke som konsekvens af Socialdemokratiets politik.

Vi ser friskolerne som et vigtigt supplement til folkeskolen. Og det frie skolevalg er både en styrke og en dansk tradition. Vi ved, at for hvert barn, der går i friskole eller privatskole, er der tale om en særlig historie. Det er resultatet af et valg i den enkelte familie.

I landdistrikterne ofte, fordi der er langt til den nærmeste folkeskole. Som et pædagogisk valg - eller fordi barnet ikke trivedes på den skole, hvor det gik i forvejen.

Arbejderens børn går på fri grundskole, direktørens børn går der, også fremtrædende socialdemokraters børn har gået der. Bag hvert enkelt barn er der en fortælling om, hvorfor netop det skolevalg er det rigtige for barnet.

Og hvis vi skal sikre, at det frie skolevalg er for alle, så betyder det noget, hvis forældrebetalingen stiger som følge af socialdemokraternes 300 millioner kroner besparelse. Så skabes en social ulighed, der særligt går udover børn fra familier med en svagere økonomi.

Venstre kæmper for de frie skoler. Fordi vi tager danske familier alvorligt – og ved, forældrene er de bedste til at vælge, hvad der er bedst for deres børn.

Annonce
Ellen Trane Nørby
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce