Annonce
Vejen

Debat: Skovgårdsvej på himmelflugt?

Jens Rahbek, Brinken, Holsted, skriver under denne overskrift:

Det er beskæmmende at se og høre et byrådsmedlem (løsgænger) nedgøre erhvervslivet (der er rigtig gang i janteloven). I dette tilfælde er hun ude med riven på flere områder efter en driftig landmand (hun kalder ham storbonde i nedladende betydning). Hun har også ondt i en bestemt legemsdel på grund landmandens fornuftige indkøb af nødlidende gårde og store maskiner.

Det kan da ikke være lodsejeren, som er skyld i, at det offentlige ikke har styr på projektet. Højesteret skriver: §73 ejendomsretten er ukrænkelig. Ekspropriationen må kun være, hvor almenvellet kræver det.

Da man hørte og så udvalgsformanden udtale sig i tv, så kan man komme i tvivl, om han har gennemlæst udskriftet på 26 sider samt domsudskrift fra Højesteret. Efter det, der er skrevet i dommen, så har kommunen et problem, i særdeleshed borgmesteren. Han har gjort sig upopulær i visse kredse og har fået trusler med efterfølgende politibeskyttelse. Anonyme trusler er helt uacceptabelt! Men der er et ordsprog/mundheld, ”man ligger, som man har redt.”

Prisen på Skovgårdsvej er ved at eskalere. Kommunens andel på anlægsudgifter andrager ca. 18 mill. Sagsomkostninger nærmer sig ca. 10 mill. Ca. 3 mill. til kommunen og ca. det samme til lodsejeren og erstatningen på godt 2 mill. På nuværende næsten 30 mill i alt.

Der er også et ordsprog/mundheld, ”den som ejer grisen bestemmer prisen,” men er man fornuftig, så kan man almindeligvis handle om prisen. Det er dog afhængig af vejdirektoratet. (tilladelse i det åbne landskab?)

ALT DETTE KUNNE VÆRET UNDGÅET ! Et tænkt eksempel: Havde Banedanmark bygget en ny vejbro samt istandsat Estrupvej/Snapvej mod at undlade en vejbro vest for Estrup, ville det have givet mindre trafik gennem Askov, og der ville ingen eller næsten ingen udgifter have været hverken for anlæg eller omkostninger for Vejen Kommune.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Vejen

Landmand opgiver strid om Skovgårdsvej: - Min retsbevidsthed er krænket

Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Annonce