Annonce
Debat

Debat: Sproget bliver grovere i DR

DR har netop vedtaget en ny sprogpolitik, som åbner op for mere frisprog og dermed også bandeord. Tidligere var bandeord "problematiske" og skulle "undgås".

DR kunne vælge enten at gribe til mere selvjustits og tage et opgør med brugen af bandeord – og tage det alvorligt, der (stadig) står i DRs interne stilguide: ”Bandeord og vulgære udtryk bruges til at forstærke sproget og give det særpræg, ikke til at nuancere det. Der findes som regel andre og bedre måder at gøre sproget kraftfuldt. Husk også på, at et ord på tryk og et ord på tv og i radioen er noget andet end et ord sagt i forbifarten. Og at ord, der virker stødende, fjerner opmærksomheden fra det egentlige.”

Hvis DR virkelig tror på det, mediehuset selv skriver i sin egen stilguide, burde DR ikke have givet fri, men strammet op.

Der er noget mere på spil her end blot DR. Vi ser desværre, at sproget generelt bliver grovere og grovere. For nogle år siden gav vi i KLF en buket til teleselskabet Call me for kampagnen ”Tal ordentligt”, fordi det var et markant og meget malerisk indspark i debatten om dårligt sprog.

Clement Kjersgaard siger meget klogt, når han siger velkommen til Debatten på DR2: ”Jo mere uenig du er med en person, jo pænere skal du tale til vedkommende.”

Bandeord, latrinære udtryk og andre ukvemsord spiller en konfliktoptrappende rolle. Også blandt børn hører vi, at sproget bliver grovere. Vi tror ikke, at det alene er DR's skyld. Men vi har alle et ansvar for at tale bedre og pænere. Og her kunne vi starte med at forvente, at hele Danmarks public service-medie går foran.

Annonce
Mikael Arendt Laursen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce