Annonce
Debat

Debat: Stop strømmen af regime-penge til Danmark

Moskeer: Pengene flyder i en lind strøm fra skumle regimer i Mellemøsten til moskéer her i Danmark. Målet for disse fremmede magter er naturligvis at sprede deres rabiate form for islam og øve deres indflydelse i de muslimske miljøer i Danmark og andre lande. Det er helt åbenlyst undergravende for vores demokrati. Det skal forbydes!

Senest er det kommet frem, at den saudiarabiske regering har givet fem millioner kroner til Taiba-moskéen på Nørrebro i København. I denne moské har blandt andre terroristen og morderen Omar El-Hussein og den terrordømte Said Mansour, kendt som boghandleren fra Brønshøj, haft deres gang.

Saudi-Arabien har igennem årtier investeret milliarder og atter milliarder i at sprede wahabbismen, en særlig rabiat form for islam, i hele verden. Ligeledes er det velkendt, at den tyrkiske regering under Erdogans ledelse offensivt bruger økonomiske donationer til at øge tyrkisk indflydelse i Europa og styrke Erdogan-loyale kræfter i de store tyrkiske indvandrersamfund, der findes i mange europæiske lande, herunder Danmark. Der findes lignende historier, som involverer andre muslimske lande og organisationer.

Fælles for disse villige donorer er, at de ikke vil Danmark noget godt. De investerer tværtimod store summer i at sprede religiøse dogmer, som er i direkte modstrid med de værdier, som vores samfund er bygget op omkring: Ytrings- og religionsfrihed, demokrati og lighed mellem kønnene. Det er værdier, som fundamentalistiske islamister ikke giver en døjt for. Og der er vel ingen, der tror på, at disse regimer blot forærer millionbeløb til moskéer i Danmark helt uden modkrav? Selvfølgelig ikke!

Dansk Folkeparti har tidligere fremsat forslag om at forbyde donationer fra fremmede statsmagter eller personer og organisationer med tilknytning til terrorbevægelser til for eksempel opførelse og drift af moskéer her i landet. Det vil sikkert undre mange læsere at vide, at vi ikke kunne få opbakning fra et flertal i Folketinget til vores forslag.

Regeringen siger nu, at de har et lovforslag på vej, som skal dæmme op for den form for undergravende virksomhed. Det havde selvfølgelig været lettere, hvis Socialdemokratiet bare havde stemt for DF’s forslag i første omgang. Nuvel, jeg håber, at regeringen tager opgaven alvorligt og kommer med et lovforslag, der batter, og ikke bare lader det bliver ved snakken. Det sidste har den socialdemokratiske regering ellers haft en kedelig tendens til …

Annonce
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Indland

Endnu en heftig vejr-weekend: Kraftig blæst og høj vandstand i vente

Annonce