Annonce
Debat

Debat: Styrk de almene boligområder og værdierne bag dem

Ghetto: Krav og trusler om frasalg og nedrivninger af almene boliger muliggjort af tvangsflytninger skyldes den foregående regerings ønske om at bekæmpe fordomsskabte fantasifostre som ghettoer og parallelsamfund. Den form for boligpolitik er fulgt op af den nuværende regerings ønske om at bruge de samme metoder, men nu til at skabe blandet by.

Selv om ghetto- og parallelsamfundspolitik ændres til at fremme en målsætning om blandet by, bygger politikken stadig på at undergrave almene boligområder og at svække den almene boligsektor til fordel for ejerboligformer og boligspekulation. Selv om der er sat kvalificerede spørgsmålstegn ved udsigten til at opnå blanding med reelt indhold ved privatisering af eksisterende almene boliger.

Bevar almene boliger. Uden at være båret af fordomme af tvivlsom oprindelse om almene boligområder ville ghetto- og parallelsamfundskriterier ikke kunne bære tvangsflytninger eller skabe accept af at nedlægge almene boliger.

Og byg i stedet blandet by ved kontaktmuligheder på tværs af eksisterende boligområder. Omlæg infrastruktur og grænseområder mellem eksisterende almene og private boligområder med henblik på kontakter på tværs. Som det allerede sker i forbindelse med renoveringsprojekter af almene boligområders udearealer.

Drop tiltag, som til forveksling ligner politisk forsøg på at lade den almene boligsektor og dens beboere undgælde for virkninger af en utilstrækkelig velfærdspolitik, som skjules under vildledende statistiske analyser og overdøves af fordomme om almene boligområder.

Styrk i stedet den almene boligsektor og dens værdier i en ’blandet by’-politik, som nedbryder fordomme og genskaber respekt for den almene boligsektors værdigrundlag med fællesskab og socialt ansvar. Og som i respekt for spekulationsfri boligøkonomi anerkender den almene boligsektors betydning som økonomisk modvægt til en truende ny ejerboligboble og til en voksende ejendomsspekulation med mere økonomisk uligevægt til følge.

Annonce
Ole Nørgaard Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Lars Olsen: Defensiven skal styrkes

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce