Annonce
Debat

Debat: Tøjproduktion forurener: Vi skal genanvende vores klæder bedre

Selv om jeg skulle stå helt stille, når syersken med nåle tilpassede den nye kjole, så husker jeg forventningens glæde. Først havde jeg sammen med min mor valgt stoffet, og om lidt kunne jeg få lov at bruge kjolen. Selvfølgelig ’til fint’, indtil den langsomt blev til en hverdagskjole. For trods vokseværk holdt kjolen i flere år. Der blev lavet læg og lagt rigeligt ekstra på i sømmene, så den kunne tilpasses de stadig længere ben og et udvidet brystmål. Og når den senere blev for kort og stram, blev den givet videre til andre, syet om eller stoffet indgik i nye kreationer.

Og nej, vi er ikke tilbage i Det lille hus på prærien. Jeg voksede op som provinspige i Grenå i 1960’erne. Det var også i Grenå, at min farmor en sommerferie viste mig kunsten at strikke en strømpe og senere stoppe den, mens jeg af min mor lærte at sætte både diskrete og farverige lapper på bukser og trøjernes albuer.

I dag hedder det recycling, upcycling og downcycling, men det handler jo bare om at tage vare på ressourcerne og bruge dem optimalt. Om at bruge, slide og reparere, indtil tøjet ender som klude eller tvist.

Heldigvis vælger stadig flere at købe tøj i genbrug, og det er let at finde super gode ting, for der er en overflod af ofte meget lidt brugt tøj. Nogle gange behøver man ikke engang gå i en genbrugsbutik, men kan finde det i en sæk sat ud på gaden. For nylig fik jeg på den måde to dyner – med ret nyt sengetøj – og et uldtæppe. Efter en vask så godt som nyt. Desværre er der også mange, der ikke engang gør sig den ulejlighed at aflevere til genbrug, men smider relativt nyt tøj direkte i skraldespanden til forbrændingen. På den måde har min døtre fundet mange lækre ting i ejendommens fælles skraldecontainere i københavnske baggårde.

Samtidig med at der er fokus på genbrug, så køber vi nyt tøj, som aldrig før. Fra 2000 til 2015 skete der en fordobling af tøjproduktionen i verden – og vi bruger det i stadig kortere tid. I gennemsnit køber danskerne 16 kg tøj om året, og det er så billigt, at det ikke kan betale sig – økonomisk – at reparere. Når vi laver et fejlkøb, river en flænge eller bliver træt af nogle bukser, så smider vi ud.

Men vi glemmer, at de billige bukser koster på den anden side af jorden med et enormt vandforbrug, miljøgifte på bomuldsmarkerne og i produktionen samt urimelige arbejdsvilkår i Fjernøsten. Tøjindustrien er den næstmest forurenende i verden, kun overgået af oliebranchen. Produktion af tøj beslaglægger desuden store mængder af verdens begrænsede ressourcer af ferskvand. Bare en enkelt T-shirt koster 1500 liter vand.

Danskere har klimaet højt på dagsordenen, hvilket blev tydeligt ved sommerens folketingsvalg. Vi ved godt, at det er bedre at bruge offentlig transport og cykle end køre dieselbilen ud af garagen, for slet ikke at tale om sommerens mange ferierejser med fly. Der er også faldende salg af kød og stigende efterspørgsel på grønne alternativer, for stadig flere er opmærksomme på, at animalsk produktion er noget af det, der virkelig sætter tunge klimaaftryk. Men hvad med tøjet? Tænker du over, at tøjproduktion faktisk udleder flere drivhusgasser end flytrafik og shipping til sammen?

Syerskers arbejdsvilkår i Bangladesh, CO2 udslip og forurening af natur og drikkevand kan synes langt væk, når man er på en hyggelig shoppingtur. Men vi lever på en planet med begrænsede ressourcer og levner stadig mindre til fremtidige generationer. Den 29. juli var det Earth Overshoot Day – den dag vi som verdenssamfund havde opbrugt årets kvote, hvis vi med rimelighed skal kunne sige, vi lever bæredygtigt. Da danskerne er nogle af dem, der belaster kloden allermest, passerede vi den dato allerede 29. marts.

Derfor er der brug for fortidens dyder og vaner. Lad os gøre det smart at købe genbrug og gå med lapper på bukserne. Man behøver ikke at være uddannet på designskolen for at hækle nye farver på trøjens flossede kanter, klippe bukserne korte, lave en ny udskæring og sætte lidt pailletter på festkjolen.

Måske er du klar til et shop-stop. Intet nyt tøj de næste 3-6-12 måneder? Mange gør det. Hvor lang tid kan du klare dig med det, du allerede har i klædeskabet?

Annonce
Lone Belling
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce