Annonce
Debat

Debat: 'Take the money and run' - den ultimative naivitet

Kunstværket "Take the money and run" - uden pengesedler. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat: Kunstner Jens Haaning (JH) blev inviteret af Kunsten i Aalborg til at genopføre to af sine gamle værker ”Glasrammer med pengesedler”, der skulle illustrere henholdsvis en dansk og en østrigsk årsindkomst. Museet overførte i alt 534.000 kroner til JH - et beløb, som skulle hæves i kontanter og tapes på glasset.

Men da de to værker kom til museet i Aalborg, hvor de skulle stå på udstillingen "Work it out”, var der ingen pengesedler. JH havde beholdt pengene, og han kalder nu værket ”Take the money and run”. En slags protestaktion mod de aflønningsforhold, museet tilbød ham.

Samtidig må man imidlertid konstatere, at museets direktør og bestyrelse sandsynligvis vil have en god chance for at vinde i konkurrencen "Den ultimative naivitet".

Den kreative billedkunstner har jo virkelig forstået at skabe en happening og en næsten gratis markedsføring, der allerede nu har sikret ham om ikke anerkendelse, så dog sikkert gjort ham berygtet eller måske givet ham berømmelse i vide kredse, alt efter publikums kunstneriske vidvinkel. Men er det ikke meget naturligt at modtage beløbet, når en lidt naiv museumsdirektør ”forærer” ham 534.000 kroner - ovenikøbet indsat kvit og frit på hans konto?

Annonce

JH kan da sikkert bruge de mange penge bedre end blot at klistre pengesedler op på to stykker glas som oprindeligt aftalt. JH er jo en kvik og dynamisk kunstner, og det må forventes, at en sådan kunstner hele tiden får mangfoldige kunstneriske idéer. Vil nogle virkelig hævde, at hans idé med at beholde pengene selv, i stedet for som planlagt at klistre pengesedler op på et par stykker glas, er forkert?

Netop en museumsdirektør må da kunne forstå en kunstners eksotiske og progressive virke. Og museumsdirektører og publikum kender jo alt til bizarre kunstudstillinger. Tænk bare på kunstudstillingerne med ”Gammelt kød i sylteglas”, ”Lort på dåse”, ”Et hvidt lærred uden en streg”, ”Indendørs-opbygning af en grusgrav med vandløb”, og andre bizarre udstillingsgenstande, museer gennem tiderne har disket op med for et forundret publikum, men naturligvis med stor forståelse blandt de ”rigtige” kunstelskere.

Denne begivenhed viser i sin ”geniale fuldkommenhed” netop sammensmeltningen af det kunstneriske og det menneskeligt forståelige på ”smukkeste” måde. Man kan vel næsten sige, at der er opstået en udtryksfuld symbiose mellem det kunstneriske og det materielle univers.

Og vi må ikke glemme, at museet rent faktisk har modtaget to stykker glas med rammer for de mange penge, så de er ikke helt spildt. Kunsten har vide rammer; det ved vi alle. Samtidig må man imidlertid - på det lidt mere banale og jordnære plan - konstatere, at museets direktør og dets bestyrelse sandsynligvis vil have en god chance for at vinde førsteprisen i konkurrencen "Den ultimative naivitet".

Annonce
Debat For abonnenter

JydskeVestkysten analyserer: Derfor er Tysklands nye regering et svineheld for os danskere

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Tidligere kasserer i lokal partiforening dømt for mandatsvig: Overførte 136.000 kroner til privat brug

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg For abonnenter

Styrelse nægter at lukke Corona-ramt skole ned: Hver femte elev er smittet, og spredningen er gået amok

Sønderborg For abonnenter

Meget lange ventetider på køreprøver: Frustrerede kørelærere kræver handling

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Vaccinationerne er stadig vores vigtigste våben mod corona

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Aabenraa

På jagt efter det grønne guld: Nu får transportkoncern hæder for deres måde at have elever på

Esbjerg For abonnenter

Tyskerne blev væk - men danskerne holdt gang i omsætning i turistbyer

Sport

Kristina Jørgensen sprudlede og blev Danmarks topscorer: Det er bare super fedt, at vi kører dem over - se de herlige billeder

Annonce