Annonce
Debat

Debat: Tanker ved løvfaldstid

Tanker. Vi sidder ved morgenkaffen og ser ud i den smukke efterårshave. Fuglene flokkes om foderbrættet, og i fiskedammen venter de små fisk utålmodigt på mad. Alt ånder fred og idyl, og vi nyder livet. Idyllen brydes, da avisen kommer ind af brevsprækken med dagens nyheder. Klimaændringer, isen smelter, tørke og tyfoner. Diktatorer undertrykker deres egen befolkning for vindings skyld, religiøse afskygninger verden rundt kriges, og flygtningestrømmen tiltager. Hvad er gået galt?

Problemerne for livet på kloden starter, da menneskeaben sprang ned fra træet, og begyndte at gå på to ben og blev den mest invasive art på jorden i lighed med mårhunde og vaskebjørne. Hjernen voksede en smule, men de dyriske instinkter fastholdes, og de indbyrdes stridighed om hvem, der er den stærkeste i gruppen fortsætter. Når stammen vokser, og jagtområdet udvides, opstår stammekrige, og ligesom hos ulven er det tilladt at dræbe fjender for sjov, især hvis de har en anden religion eller kultur. Vi får diktatorer og verdenskrige med våben, der kan udslette jorden.

Den sidste katastrofe for alt liv på jorden begyndte med den tekniske udvikling. Hvad sker der, når alle råstoffer er opbrugt, forureningen vokser og klimaet ændrer sig, samtidig med at befolkningen vokser til to eller tre gange flere end i dag. Hvorfor er der ingen, der gør noget ved overbefolkningen? Bringer fremtiden enden for livet på kloden og for det kloge menneske?

Solen skinner udenfor, jeg tror jeg går en tur i haven.

Annonce
Kaj Frandsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce