Annonce
Debat

Debat: Thulesen og Brexit. En gordisk knude og en ristet pølse på højkant...

Politik: At erkende en fejl er ikke noget, der ligger til for DF’ formand Thulesen Dahl. At fifle med citater så det får en ekstra drejning er ok. Søren Steen Andersen gjorde Thulesen opmærksom på fejlen i dennes indlæg i sidste uge. Du fejlciterede Thulesen Dahl! Længere er den ikke. I stedet bruger du plads på at nedgøre Søren Steen Andersen og kalde ham arrogant.

I dit første indlæg påstår du i øvrigt, at Danmark er det land, der har de største gener af et Brexist. Nej det er det ikke, det er Irland, der kæmper for at beholde en åben grænse til Nordirland!

Så længe briterne ikke kommer med en løsning på den gordiske knude om en åben grænse, vil briterne forlade EU den 31. oktober eller senere uden en aftale. Sker det, så vil jeg godt sætte en ristet pølse med det hele på højkant på, at DF allerede har forberedt et helt arsenal af indlæg om hvor ”onde” de er ”nede i EU”, og at Storbritannien bliver ”straffet”, fordi den britiske regering ”blot følger folkets vilje”. Jeg vil endda fordoble indsatsen, da jeg er sikker på at DF i så fald vil forlange, at Danmark laver en bilateral aftale med Storbritannien.

DF har sikkert et hav af gode grunde til at vi kan lave en sådan aftale under påberåbelse af vore forskellige forbehold. For det er opløsningen af EU, og et efterfølgende kaos af bilaterale aftale DF ønsker sig, under påberåbelse af national selvbestemmelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce