Annonce
Debat

Debat: Udbetal hjælpepakkerne nu!

Annonce

Debat: Situationen er desperat for de virksomheder, der fortsat venter på at få udbetalt støtte fra corona-hjælpepakkerne. Indtægterne er væk som følge af nedlukningen, og samtidig er udbetalingen fra de store hjælpepakker strandet. Regeringen undskylder sig med EU-regler, it-koks og kontrolforanstaltninger, men det kan den lille erhvervsdrivende jo ikke bruge til ret meget, når kassekreditten bliver lukket eller fogeden banker på døren.

Erling Bonnesen

Venstre har bakket op om de mange tiltag i forbindelse med bekæmpelse af covid-19, men vi har så sandelig en forventning om, at pengene kommer til udbetaling. Det er ganske enkelt for dårligt at virksomheder risikerer at gå konkurs, fordi staten ikke kan finde ud af at udbetale de penge, som vi er enige om at bruge for at holde hånden under nødstedte erhverv.

Butikker og restauranter følger reglerne til punkt og prikke og har lukket ned. Indehaverne kan hver dag se, hvordan deres levebrød skrumper ind til ingenting. Derfor er det ganske enkelt en skandale, at udbetalingen af støtte foregår så sløvt, at det risikerer at koste konkurser og flere nye arbejdsløse.

Derfor skal regeringen se at komme i omdrejninger. Hjælpepakkerne skal ikke bare være flotte ord på et pressemøde, men noget der rent faktisk sikrer livsvigtig likviditet i vores virksomheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Aabenraa For abonnenter

Juristen Ali fra Sønderjylland blev nævnt som rollemodel af Ellemann på direkte tv

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce