Annonce
Debat

Debat: Verden går videre, også uden Peter Kofod

EU: Fordi jeg har stemt for den nye Kommission, anklager min kollega i Europa-Parlamentet, Peter Kofod (DF), mig her i avisen for at ønske en EU-hær og svigte både de danske lønmodtagere og kampen for at styrke EU’s ydre grænser. Paradoksalt nok indrømmer Kofod, at politik langt fra er så sort-hvidt, som han stiller det op. Så lad mig endelig hjælpe ham med at udrede nuancerne her.

At jeg stemte for den nye Kommission skyldes dens ambitioner for den altafgørende grønne omstilling. Det er de grønne ambitioner, som Kofod svigter ved at stemme nej.

Kofod skriver, at Kommissionen har udtrykt ønske om at indføre minimumsløn. Det er rigtigt. Stærke kræfter i Europa-Parlamentet og blandt EU’s medlemslande har samme ønske. Det er jeg og Socialdemokratiet lodret imod. Men hvor Kofod vælger den lette, passive løsning, vælger vi i socialdemokratiet at sætte os ved forhandlingsbordet. Vi går ind i forhandlingerne for at forhindre et direktiv fra Kommissionen, der truer den danske model. Hvad gør Peter Kofod? Tilsyneladende ingenting.

Kofod beklager ligeledes, at Kommissionen, som modsvar til migrantsituationen ønsker at indsætte yderligere grænsepersonale ved EU’s ydre grænser. Jeg troede sådan set, vi var enige om, at det var godt at styrke EU’s ydre grænser, og det overrasker mig, at Kofod ikke støtter denne ide.

Hertil påstår Kofod, at jeg ved at støtte Kommissionen, også støtter oprettelsen af en EU-hær. Heldigvis er også det lodret forkert. Kommissionen ønsker at styrke EU’s forsvarsindsats på en måde, der komplementerer NATO’s arbejde. Kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, har udtalt, at EU ikke på nogen måde skal være i konkurrence med NATO om en forsvarsalliance. Med andre ord: ingen EU-hær.

Alt i alt er der meget Kofod har fået galt i halsen. Jeg tror, han har brug for at drikke et glas vand. Og så håber jeg, han vil komme ind i kampen for klimaet, mod en EU-mindsteløn og for stærkere ydre grænser i EU frem for bare at sidde at skabe sig på sidelinjen.

Annonce
Niels Fuglsang
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Annonce