Annonce
Debat

Debat: Vi har brug for hjælp udefra - og ikke bare fra UK

Ifølge et debatindlæg fra 3F, Pharmadanmark og Akademikerne bragt her i avisen, så er der et behov for nye initiativer, der kan bidrage til at afhjælpe virksomhedernes mangel på højtuddannede specialister.

De peger på, at en del af dette behov kan imødekommes ved at forsøge at rekruttere højtuddannede specialister fra UK. Det skal ske ved at gøre positivlisten mindre bureaukratisk. Positivlisten er en liste over erhverv, hvor der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

I Dansk Erhverv er vi glad for opbakningen. Tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet er en vigtig del af indsatsen, hvis vi skal understøtte vækst inden for jobskabende og videnstunge erhverv som eksempelvis life-science og IT brancherne.

Så langt, så godt.

Men kæden hopper af, når de tre organisationer i samme indlæg bagatelliserer rekrutteringsudfordringer inden for andre erhverv og faggrupper.

Det burde ikke komme bag på nogen, at virksomheder rekrutterer forgæves til ledige stillinger på tværs af alle kompetenceniveauer. Netop denne konklusion står mejslet i granit i Beskæftigelsesministeriets efterhånden mange rekrutteringsundersøgelser. Alene det seneste år har danske virksomheder ifølge ministeriets opgørelser rekrutteret forgæves til 60.000 stillinger på tværs af alle uddannelsesniveauer.

Og ja, så rammer det virksomhederne på deres bundlinje og smitter af på mængden af penge i statskassen til at finansiere for eksempel vores velfærd.

Med udsigten til 80.000 færre under 60 år i arbejdsstyrken de kommende år og voksende usikkerhed om planlagte stigninger i pensionsalderen, så bliver der brug for at hente især flere højtuddannede og faglærte medarbejdere ind fra landene omkring os. Her kunne fagbevægelsen gavne potentialet for vækst og jobskabelse i Danmark ved at gå mindre op i at forsøge at diktere, hvilke lande virksomhederne må rekruttere fra. Så længe virksomhederne tilbyder nye udenlandske medarbejdere samme løn og ansættelsesforhold som deres danske kolleger, burde det ikke spille nogen rolle, om de pågældende kommer fra Kroatien, Estland eller Kina.

Så kom nu med ombord! Hvis I kan anbefale en rekrutteringskampagne i UK, der potentielt kan lokke indiske tech-specialister videre til Danmark i stedet for retur til Indien, hvorfor kan I så ikke også bakke op om en lavere beløbsgrænse?

Når en lavere beløbsgrænse ikke flytter så meget som et komma i forhold til reglerne om, at udlændinge fra 3. lande skal ansættes efter samme løn og ansættelsesvilkår som deres danske kolleger, så er det svært at se nogen ko på isen.

Annonce
Peter Halkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce