Annonce
Debat

Debat: Vi skal ikke ende som Kina - Overvågningssamfund bliver en glidebane

Overvågning. Tage Jensen, Vester Skerninge, er en flittig læserbrevskribent og sikkert også en flittig avislæser. I avisen Danmark 9/10 kunne vi alle læse om den indtil nu ultimative overvågning, der finder sted i Kina.

Kina-eksperten Christina Boutrup (C.B.) har en interessant artikel om nye teknologiske løsninger, der allerede nu afprøves i Kina, de spænder fra det helt fremragende til det skræmmende. Og ”Lige om lidt rammer det Danmark”, skriver hun.

Eksempelvis bruges i Kina ansigtsgenkendelse. Flere lufthavne benytter sig af det, og som betalingsmulighed anvendes det i visse supermarkeder og undergrundsbaner.

Et andet eksempel, C.B. nævner, er et firma, der har lavet et kamera, som filmer skoleelever og registrerer, hvordan børnene agerer, om de er med i undervisningen eller sidder og sover. Eleverne får point baseret på, hvor aktive de er i timerne.

C.B. skriver, at hun nylig har talt med en mand, der arbejder med betalingssystemer i Danmark. Han vil til en begyndelse introducere ansigtsgenkendelse som en betalingsmulighed på nogle festivaler i løbet af næste år!

Jo, det kommer stille snigende, måske endog som i Kina, uden at folk ved det. Det er muligt, at Tage Jensen og alle andre ”med rent mel i posen” ikke har noget imod videokameraer på ethvert gadehjørne.

De radikale stiller sig som mange andre borgere tvivlende overfor den ukritiske brug af yderligere overvågning på offentlige steder.

Måske kan en skræmmende artikel som ovennævnte gøre overvågningstilhængere opmærksomme på beskrivelsen af den glidebane, vi kan være på vej ned af.

Lad politiet rådgive politikerne i beslutningerne om, hvor det vil være relevant med overvågning og visitationszoner. Politiet har dog en vis erfaring på det punkt!

Et overvågningssamfund som det kinesiske er der vel ingen, der ønsker i Danmark?

Annonce
Foto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce