Annonce
Debat

Debat: Vi skal ikke have IS-krigere på de danske gader og stræder

Sikkerhed: Tyrkiet sender åbenbart en IS-kriger ”hjem” til Danmark. Der er umiddelbart en tydelig fejlslutning i den sætning, da Danmark ikke er hjem for IS-krigere. Det må aldrig nogensinde blive accepteret, at IS-krigere har mulighed for at rende frit rundt på de danske gader.

Det første skridt til at undgå den vildfarelse er at fratage IS-krigeren det danske statsborgerskab. Et flertal i Folketinget vedtog i begyndelsen af november et lovforslag, der gør det muligt administrativt at fratage statsborgerskabet fra personer, som er karakteriseret som fremmedkrigere.

Tyrkiets indenrigsminister, Suleyman Soylu, meddelte i sidste uge, at man ville begynde at sende IS-krigere til deres hjemlande - også selv om de skulle have fået inddraget deres statsborgerskab i de pågældende lande. Fratagelsen af statsborgerskab er derfor ikke det eneste man bør gøre for at begrænse IS-krigernes indtog i Danmark. Hvis man ikke kan fratage ham det danske statsborgerskab, så skal regeringen sørge for, at han bliver retsforfulgt og får den hårdeste mulige straf. Det er ekstremt vigtigt, at regeringen sætter handling bag ordene og tager teten i, at man får etableret en international domstol, samt et internationalt drevet fængsel i Mellemøsten, hvor IS krigerne kan afsone deres straf. Situationen kræver at regeringen griber til handling med det samme.

IS-krigerne skal stilles til ansvar for de voldsomme terrorhandlinger, som de har begået, og det vil være mest oplagt, at retsforfølgelsen sker der, hvor vidnerne og beviserne for forbrydelserne befinder sig – altså Mellemøsten. For vi skal gøre alt for, at de aldrig kommer tilbage til Danmark og Europa. De er ikke blot farlige, men en kæmpe trussel for vores danske og europæiske måde at leve på! Vi skal aldrig acceptere, at IS-krigere render rundt på gaderne her i Danmark.

Annonce
Michael Aastrup Jensen, Venstre.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce