Annonce
Debat

Debat: Vi skal sikre, at læger og patienter taler samme sprog

Sundhedsvæsen: Det danske sundhedsvæsen er stærkt afhængigt af vores udenlandske kollegaer, det er der ingen tvivl om. Især mangler vi speciallæger, der er villige til at rykke teltpælene op og starte forfra på et helt nyt sprog og i en helt anden kultur. Det er der heldigvis mange, der gerne vil, og i Region Syddanmark har vi hundredvis af dygtige, udenlandske kollegaer.

De nuværende regler deler lægerne i to grupper: Dem, der kommer til Danmark fra lande uden for EU, som skal igennem undervisning og eksamen, der viser, at de kan dansk svarende til 9. klasses niveau. Og EU-læger, der ikke bliver stillet samme sprogkrav. Det har Lægeforeningen længe syntes burde laves om, for patienterne forventer med rette samme sproglige niveau, uanset hvilken læge, de sidder overfor. Og den gode dialog er udgangspunktet for relationen mellem læge og patient, det må vi ikke glemme.

Både patienter og læger skal føle sig trygge i kommunikationen. Samtaler om symptomer, diagnose og behandling skal foregå på samme høje niveau, uanset hvor lægen kommer fra og hvor patienten bor. Patientsikkerheden og behandlingskvaliteten må vi ikke gå på kompromis med.

Derfor er glædeligt at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har rettet sin opmærksomhed imod den skævhed og nu foreslår ensartede sprogkrav for alle udenlandske læger. I nogle regioner er man allerede gået i gang, men jeg ser frem til, at kravene bliver ensartet indført over hele landet, så der ikke bliver skabt en unødvendig skævhed.

Og så skal sprogkravet følges op med gode muligheder for danskundervisning. Som et af de få sygehuse i landet har Sygehus Lillebælt gennem flere år lavet en skræddersyet sprogtest til alle deres udenlandske læger. Når lægerne er testet, vil de efterfølgende starte et intensivt sprogforløb, hvor de gradvist efter to måneder bliver mere involveret på sygehuset. Gode eksempler som dette skal i fokus så vores udenlandske kollegaer hurtigt får muligheden for at trække i kitlen og hjælpe med at løfte arbejdsopgaverne i sundhedsvæsenet.

Annonce
Anne-Karina Abel Torkov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce