Annonce
Debat

Debat: Ytringsfrihed – nej, mangel på etik.

Tegninger: Vi har ytringsfrihed har det lydt de sidste dage i anledning af Jyllands-Postens tegning af det kinesiske flag med sygdomssymbolerne.

Jeg er en stor tilhænger af, at vi har frihed her i landet til at ytre os kritisk og humoristisk, men her taler vi om noget helt andet.

Vi taler om, at i en situation, hvor i skrivende stund 132 mennesker er døde af en virus i Kina, og hvor sygdommen er begyndt at sprede sig til andre lande, mener Jyllands-Posten, at det bør være rimeligt at afbillede det pågældende lands flag spækket med sygdomssymboler. Det er forhåbentlig ikke udtryk for satire, for det er ikke morsomt. Det er simpelthen uetisk og simpelt.

Hvis man vil genere eller udtale sig kritisk om Kina eller andre lande i mange andre situationer, så for mig gerne, men at mene, at det er udtryk for dansk frisind og ordentlighed at udsætte et andet lands flag for at fremstå på den måde i en sådan alvorlig sygdoms- situation, er simpelthen under lavmålet.

Tænk, hvis det var et andet lands aviser, der på den måde i en situation, hvor mange danskere var døde, mente, det ville være rimeligt at fremstille tegninger med vores flag spækket med sygdomssymboler.

Eller tænk den dag vi måske får sygdommen hertil eller værre: hvis bare en dansker døde – skulle vi så også stå og rose vores ytringsfrihed? Det er intet under, at kinesere her og i hjemlandet føler sig både krænkede og sårede i en ulykkelig situation, hvor man tilsyneladende har umådelig vanskelig ved at stoppe smittespredningen i eget land, men også til at brede sig til verdens øvrige lande.

Det er ikke underligt, at tegningen opfattes hjerteløs, tankeløs og respektløs i forhold til alle de mennesker, der dør og deres familier. Og føles sådan af alle de, der er bange for at blive smittet.

Det er skuffende, at både tegner og Jyllands-Posten ikke selv forstår, at den etiske grænse her er overskredet.

Annonce
Britta Schall Holberg, Hagenskov Gods.Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce