Annonce
Danmark

Debattør trækker sig af frygt for at miste plejebarn

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jaleh Tavakoli tør ikke længere fremføre sine holdninger af frygt for, at tilsyn tager plejebarn fra hende.

Jaleh Tavakoli har besluttet sig for at trække sig som debattør, da hun er bange for, at Socialtilsynet vil tage hendes plejebarn fra hendes, hvis hun fortsætter.

Det skriver hun i en indlæg på Jyllands-Postens hjemmeside.

Årsagen til Jaleh Tavakolis bekymring stammer fra, da hun blev sigtet for at have delt en video, der viser drabet på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i december sidste år, da de var på vandretur i Marokko.

Drabene betragtes af lokale og danske myndigheder som terror.

Delingen af videoen fik ifølge Jaleh Tavakoli Socialtilsynet til at blive bekymret for, om hun var en god rollemodel, og om hun med omtalen af sagen påkaldte sin familie unødig fare i form af trusler.

- Det var den (sigtelsen, red.), som Socialtilsynet i første omgang skrev var uforenelig med det at være plejemor, siger Jaleh Tavakoli.

Siden har tilsynet ført et skærpet tilsyn med familien. Den ekstra opmærksomhed førte til kritik af andre dele af Tavakolis virke som debattør.

Blandt andet skriver tilsynet ifølge Jaleh Tavakoli i en tilsynsrapport:

- Socialtilsynet finder det bekymrende, at plejemor har svært ved at skelne mellem et plejebarns behov for tryghed og stabilitet og hendes egne ambitioner om at dele egne meninger med offentligheden, hvormed hun sætter sin families tryghed på spil.

Jaleh Tavakoli finder kritikken af hendes virke som debattør urimelig. Blandt andet forstår hun ikke, hvorfor det er blevet særligt relevant nu.

- Jeg har fået trusler allerede langt før, vi fik vores datter. På det tidspunkt, da vi får hende, er jeg politiker i København, og det fremgår klart, at jeg allerede dengang har fået trusler, siger hun.

Hun oplyser desuden, at hun har boet på en hemmelig adresse, fra et år før at hendes plejedatter blev født.

Derudover var Jaleh Tavakoli blandt arrangørerne og deltagerne på et debatarrangement på Krudttønden 14. februar 2015, da det blev angrebet og beskudt.

Hun mener ikke, at mængden af trusler i kølvandet på sigtelsen for at dele drabsvideoen fra Marokko var ekstraordinær.

Derudover gør hun anke imod, at andres trusler mod hende tilsyneladende kan få konsekvenser for hende og hendes plejebarn.

- Jeg er blevet truet hele vejen i gennem. Og jeg har overlevet et terrorangreb i 2015, og selv det fik mig ikke til at stoppe som debattør, siger hun.

- Men når man truer mig på det kæreste i mit liv - mine børn - så er der ingen valgmuligheder længere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce