Annonce
forside

Debet med følelser

Læserbrev: Det er helt legalt, når nogen lufter deres frustration og manglende kemi med mig (DF), men det er da ærgerligt for debatten, når følelserne får overtaget, og svar på (nogle af) mine indlæg vidner om, at man har haft mere travlt med at få sin uvilje frem, end man har haft med at nærlæse indholdet i mine indlæg, hvilket dog må siges at være en betingelse for at kunne forstå budskabet.

Derfor er det både ærgerligt og afslørende, hvad enten man hedder Ulla Halberg Kristensen, der spørger om præcis det samme en gang til i sagen om Skovgårdsvej, som hun kunne læse svaret på i mit indlæg! Eller Erna Pedersen, der er mere optaget af at forherlige cykellektioner på muslimsk religiøse vilkår (kønsdiskriminerende), end hun forholder sig til, hvad integration egentlig er for en størrelse. Her ville det da være klædeligt at lære de ikkevestlige tilrejsende, at i Danmark har vi ligestilling.

Sagt i al fredsommelighed ... er det da befordrende for enhver debat, hvis man læser budskabet - inden man slår budbringeren ihjel!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce