Annonce
Sønderjyske Fodbold

Debutanter bliver en del af superligaholdet

Annonce

Tre SønderjyskE-spillere fik onsdag aften superligadebut mod Lyngby. Arman Taranis spillede en halv time, mens Jannick Liburd og Mads Winther fik fem minutter plus det løse på banen.

Dagen efter var der mere godt nyt til de tre samt en fjerde akademispiller, Mads Steenberg.

De unge U19-spillere, der alle er årgang 2001, har undervejs i sæsonen trænet med superligatruppen ved siden af deres træninger på U19-ligaholdet, og efter sommerferien bliver de i højere grad en del af superligaholdet. Det skriver SønderjyskE på sin hjemmeside.

Mads Winther, der har spillet for samarbejdsklubberne Dybbøl IU og FC Sønderborg, inden han skiftede til HFK som U15-spiller, blev allerede i vinter udstyret med en toårig kontrakt, og den træder i kraft denne sommer.

Mads Steenberg, der har spillet i HFK/SønderjyskE i alle ungdomsårene, har skrevet under på en etårig kontrakt, mens Arman Taranis har fået en kontrakt frem til nytår, og Jannick Liburd bliver også tilknyttet superligaholdet yderligere i næste sæson.

Sportschef Hans Jørgen Haysen glæder sig over, at flere af klubbens egne talenter byder sig til omkring superligaholdet.

- Først og fremmest var det fedt og meget velfortjent, at de var med omkring kampen i Lyngby. De har knoklet hårdt hele sæsonen, så var det en flot sæsonafslutning for dem, at de var med i den sidste superligakamp, hvor de også fik vist, hvorfor de er nået så langt, siger han.

- Vores hold er blevet væsentligt forynget det seneste års tid, og vores egne talenter har været mere inde omkring holdet end tidligere, og det er helt i tråd med vores strategi om, at vi ønsker flere af vores egne spillere gennem nåleøjet superligaen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Fundings analyse: Når Messerschmidt bliver forfremmet, skal du lægge mærke til disse tre ting

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce