Annonce
Esbjerg

Debutsingle er på vej: Victor og vennerne fandt melodien på efterskole

17-årige Victor Stokholm lægger stemme til sangen 'Look at it,' der er indspillet hjemme på den kreative vestjydes værelse. Foto: Morten Fog
17-årige Victor Stokholm - opvokset i Skjern og i dag bosat på Fanø - udgiver fredag 21. februar sin debutsingle, 'Look at it', der udspringer af tætte venskaber på en efterskole.

Skjern/Fanø: En solseng, en gammel trækasse og gaffertape i metermål. Det lyder som noget, Egon Olsen kunne bede Kjeld og Benny om at skaffe forud for et nyt, spektakulært Olsen Banden-kup.

Men nej, det var blot nogle af de remedier, Victor Stokholm gjorde brug af, da han i august sidste år satte sig for at opbygge sit eget musikstudie på sit loftsværelse.

I dag kan den 17-årige vestjyde med stolthed fremvise det færdige resultat i form af debutsinglen 'Look at it', der udkommer fredag 21. februar.

Udgivelsen af den poppede sang var næppe blevet til virkelighed, hvis ikke Victor Stokholm havde mødt Thomas Christiansen, Magnus Gleerup og Asger Lenz på Lunderskov Efterskole vest for Kolding:

- Da vi i juni 2019 stoppede på efterskolen, rejste vi tilbage til hver vores landsdel, men vores samarbejde fortsatte, siger Victor Stokholm, der er opvokset i Skjern og i dag bosat hos sin far på Fanø.

Annonce

Video filmet i Esbjerg

Direkte i forlængelse af efterskoletiden gik Victor Stokholm i gang med at videreudvikle på sin idé og sit håb om at udgive en sang. I første omgang delte han sine kreative tanker med Thomas Christiansen, der var med på at forfølge drømmen.

Fra sit primitive hjemmestudie sendte Victor løbende lydoptagelser til sin gode efterskoleven, der i dag har status som Stokholms producer. Mens 'Look at it' begyndte at tage form henover efteråret, blev også Magnus Gleerup og Asger Lenz koblet på det ambitiøse projekt:

- På Lunderskov gik de på filmlinjen, og de sagde hurtigt ja til at hjælpe med at lave en musikvideo til sangen, siger Victor Stokholm.

I november mødtes de fire venner i Esbjerg, hvor tidsplanen var stram og vejret dårligt, men med lånt udstyr lykkedes det at skabe en video til det godt tre minutter lange single-udspil, der lyder voksent og varmt.

Hovedmanden bag 'Look at it' synes, at sangen kan noget helt specielt:

- Og det er kun begyndelsen, lyder det fra Victor Stokholm, der går i 1.g på Esbjerg Gymnasium, hvor hans hovedfag er musik og engelsk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce