Annonce
Sønderborg

Define festival kommer med japansk pop og dark electro

Define festival foregår for 11. år i træk i Sønderborg. Arkivfoto: Timo Battefeld
Den elektroniske musikfestival define festival bringer i år elektronisk og ny musik ind på spillestederne Mejeriet, Multikulturhuset og Sønderborghus.
Annonce

Sønderborg: Define festival præsenterer i år en række bands og solister, der henter inspiration fra mange forskellige musikgenrer. Noget af det særlige ved årets festival er, at kunstnerne i stor udstrækning spiller live electronics, altså skaber musikken på stedet.

Festivalen åbner fredag på Mejeriet med Ensemble Adapter, der opfører værket Stillstehen af Einar Kanding for basklarinet, harpe, cello og live electronics. Derefter spiller Kalaha med en blanding af elektronisk, fusion og jazz. Også Hamborgduen Extrawelt spiller. Extrawelt består af Wayan Rabe og Arne Schaffhausen. Spejderrobot runder første aften af med en omgang elektronisk dance. Ved alle koncerter på Mejeriet vil der være visuals af den franske videokunstner Pierre Ferry.

Sidste år gennemførte define festival en publikumsundersøgelse, som viste, at publikum er glade for en anderledes festival i Sønderborg. Blandt konklusionerne var, at publikum består af folk i alle aldre og alle befolkningslag. Én gruppe dominerede dog: Mænd mellem 51 og 70 år. Som noget nyt i år vil der være et gratis arrangement i Multikulturhuset lørdag kl. 13.30.

- Elektronisk musik kan godt virke lidt skræmmende for folk, men ved dette arrangement kan man blive klogere på, hvordan den elektroniske musik i Danmark opstod og udviklede sig. Det vil Hans Peter Stubbe Teglbjærg fortælle om, illustreret af lydklip, siger Karen Andersen, der står i spidsen for festivalen sammen med en række frivillige.

Define festival

Fredag den 8. november: Kl. 19.00 på Mejeriet: Ensemble Adapter, Kalaha, Extrawelt og Spejderrobot.

Lørdag den 9. november: Kl. 13.30 i Multikulturhuset: Ekkorum og Speos.

Kl. 19.00 på Mejeriet: Kate NV, MMMM, Simon Littauer og Rune Bagge.

Søndag den 10. november: Kl. 15 på Sønderborghus: Mikkelborg, Dahl og Davies.

Annonce

DJ fra technoscenen

Lørdag fortsætter i Multikulturhuset med live performance med digter og kunstner Morten Søndergaard og duoen Schweppenhäuser/Thomsen, der opfører SPEOS: En poetisk-musikalsk sci-fi-dokumentar.

Herefter forgår resten af festivalen på Mejeriet, hvor den russiske sanger, komponist og designer Kate Shilonosova lægger ud. I projektet Kate NV blander hun genrer som japansk pop, moderne klassisk musik og punk. MMMM fra Letland overtager scenen med et sceneshow, hvor de bærer masker. De beskriver sig selv som et electro clash band inspireret af dark electro, witch house og riot.

Simon Littauer komponerer og udfører sin musik live på modular synthesizer. Lørdag slutter med Rune Bagge fra den københavnske technoscene.

Som ekstra bonus er der koncert i Sønderborg Jazzclub søndag. Programmet står på Palle Mikkelborg, Helen Davies og Carsten Dahl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce