Annonce
Sport

Delaney før EM-afgørelse: Irland er et godt sted at fejre

Lars Møller/Ritzau Scanpix
Thomas Delaney vil ikke forsvare sig til EM. Irland skal besejres, og så skal der festes i Dublin igen.

Thomas Delaney gør klar til en ny dansk fest i Irland, efter fodboldlandsholdet fredag sikrede sig en matchbold i EM-kvalifikationen med 6-0-sejren hjemme over Gibraltar.

På mandag skal Danmark så "bare" have mindst et point i Irland, og så er EM-billetten i hus.

Men Thomas Delaney vil ikke møde op med et defensivt udgangspunkt.

- Vi skal ikke ud i at stå og forsvare boksen til en uafgjort. Det er ikke sådan, vi spiller.

- Vi har in mente, at vi er gode til at forsvare og lukker få mål ind, men vi kommer derover for at vinde, og Irland er ikke det værste sted at fejre. Det har vi prøvet før, siger Thomas Delaney til Kanal 5.

Det gør han med henvisning til Danmarks 5-1-sejr i Dublin over Irland i returopgøret i VM-playoff i november 2017.

Siden dengang har de to hold mødtes tre gange. Heraf to gange i Danmark. Hver gang er det sluttet uafgjort. Den fjerde af den slags på stribe vil altså sende Danmark til EM.

Det er status efter en professionel indsats mod svage Gibraltar på en dårlig bane i Parken i København.

- Man kan sige meget om Gibraltar, og at det er et lille land, men de prøver at spille fodbold, og det er ikke nemt herinde (i Parken), heller ikke for os.

- Jeg synes egentlig, vi klarede det rigtig godt på et underlag, som er meget besværligt, siger Thomas Delaney.

Han og holdkammeraterne kunne se Robert Skov åbne scoringen efter 12 minutter. Efter 1-0 ved pausen tog det fart i anden halvleg, hvor Skov scorede igen.

- Det var rigtig dejligt. 6-0 var professionelt, kvalitet og en stærk indsats. Alle vidste godt, vi skulle vinde og vinde stort. Vi gjorde arbejdet færdigt, siger Robert Skov til Kanal 5.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce