Annonce
Kolding

Kolding Stadion skal opgraderes: Dele kan blive solgt til byggegrunde

Ifølge Søren Rasmussen kan det eventuelt komme på tale, at dele af stadiongrunden skal sælges til boligbyggeri for at få finansieret ombygningen af Kolding Stadion. Arkivfoto: Søren Gylling
Der skal tænkes i alternative baner for, at Kolding Stadion kan blive opgraderet, sådan at Kolding IF ikke risikerer at blive tvangsnedrykket. Søren Rasmussen (DF), formand for fritids- og idrætsudvalget, peger på, at dele af stadiongrunden kan blive solgt til byggeri.

Kolding: Fredag sendte Kolding IF vigtigt materiale af sted til DBU. Materialet var en foreløbig masterplan for en opgradering af Kolding Stadion. Klubben er nemlig tvunget til at forbedre stadion, da det ikke lever op til DBU's krav, når det gælder blandt andet lysanlæg og varme i banen. Hvis det ikke sker, vil Kolding IF blive tvangsnedrykket.

Den foreløbige plan, hvori "projekt opgradering" står beskrevet, er derfor sendt af sted. Der er ifølge Kolding Kommunes fritids- og idrætsudvalg tale om en anlægsudgift, der beløber sig til 12-15 millioner kroner. Det er dog ikke penge, som Kolding IF skal forvente, at kommunen kommer til at smide på bordet, selvom stadion tilhører Kolding Kommune. Det rækker økonomien ikke til, siger Søren Rasmussen (DF), formand for fritids- og idrætsudvalget.

I stedet skal der tænkes i alternative baner. Han vil se på, om dele af stadiongrunden kan sælges til byggegrunde.

- På den del af stadiongrunden, der ligger længst hen mod Vejlevej, er der i dag en cricketbane. Man kunne forestille sig, at den kunne flyttes, og så kunne man bygge boliger der, som kunne give en indtægt. Det er sådan noget, der også gerne skal indgå i arbejdet, siger Søren Rasmussen.

- Kommunens økonomi gør, at vi er nødt til at tænke kreativt for at løse opgaven, tilføjer han.

Annonce

Erfaringer fra andre byer

Det er som regel en dyr affære at opgradere et fodboldstadion.

Kigger man vestpå satte Esbjerg Kommune 72 millioner af til en opgradering af stadion i 2007.

Mod syd bruger Haderslev Kommune nu næsten ni millioner kroner på at overdække tilskuerpladserne på SønderjyskEs hjemmebane.

Da lokalrivalerne fra Vejle i sin tid fik bygget nyt stadion, gav kommunen 60 millioner kroner til den selvejende fond, der fik bygget stadion, og endnu længere mod nord blev der i Horsens lagt 90 millioner til Casa Arena.

Fornuftigt at stå sammen

Ifølge udvalgsformanden er private investorer også nødt til at melde ind med kroner til projektet.

Er det ikke usædvanligt, at der skal findes private investorer, når det er kommunen, der ejer stadion?

- Man kan vel sige, at det er meget fornuftigt, at vi i Kolding går sammen om vores fodboldhold. Det er heller ikke usædvanligt i dagens Danmark, at man går sammen om at finde løsninger, når nu ikke økonomien er til at klare det selv. Jeg synes, det er meget fornuftigt at gå sammen om opgaven, og kommunens bidrag vil heller ikke være ubetydeligt, siger Søren Rasmussen.

Optimistisk formand

Kommunen og Kolding IF vil frem mod deadline i juni, hvor den endelig plan skal afleveres til DBU, arbejde tæt sammen for at finde den rette løsning og de private investorer, der måtte være brug for.

Claus Holm Søberg, bestyrelsesformand for Kolding IF, forudser også, at det bliver nødvendigt med en økonomisk hjælpende hånd fra private.

- Selve dialogen omkring efterlysninger af investorer er noget, der pågår. Arbejdet med at finde dem er dog som sådan ikke startet endnu, men det er en del af den endelig masterplan. Jeg er bestemt optimistisk omkring, at vi når frem til en god løsning, siger han.

Kommunen har sat 150.000 kroner af til udarbejdelsen af den endelig masterplan. Byggeriet skal være påbegyndt senest i sommeren 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce