Annonce
Læserbrev

Deloitte har indirekte overtaget beslutningskompetencen på nogen af områderne i Haderslev Kommune.

Annonce

Læserbrev: Deloitte står for følgende: revision, skat, finansiel rådgivning og konsulentydelser.

”Nogen” har bestilt ovennævnte firma til at lave en rapport-mulighed for besparelser på beskæftigelses- og integrationsområdet. Hvem har besluttet det, og hvad var økonomien i det, for jeg kan nemlig ikke få oplyst, hvad udgiften til at få lavet rapporten har været.

Generelt kan jeg ikke anbefale på nogen måde, at et firma med det udgangspunkt sættes til/betales for at lave en rapport på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.

Rapporten er meget tungt stof, og 6 gange måtte jeg slå op, fordi der var ord, som jeg ikke kendte eller var usikker på betydningen af. Når det er tilfældet, så ved jeg, at der er udvalgsmedlemmer i BIU, som ikke har forstået indholdet.

Hovedindholdet er:

Det skal så vidt muligt hindres, at folk får bevilget sygedagpenge og kontanthjælp. Får de alligevel ydelsen bevilget, så skal alle muligheder for sanktioner benyttes, og alle sygedagpengesager skal stoppes så hurtigt som muligt.

Ansatte siger, at der er givet ordre om, at der maximalt må tilkendes 5 førtidspensioner månedligt – dødulovligt.

Samtidig har direktøren på området udtalt, at antallet af borgere i ressourceforløb ikke må stige. Det er umuligt, og ellers skal borgere smides ud til ingenting – både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt.

Jeg har talt med et par politikere, som anfører, at de må stole på, at beslutningen er lovlig, når topledelsen siger det, for de har ikke selv juridisk kendskab til at vurdere det.

Man har udpeget en leder for det såkaldte rehabiliteringområde – ingen socialfaglig uddannelse af nogen art - som gør mig opmærksom på, at de naturligvis følger politikernes beslutninger af 15. august d.å.

Min påstand er, at det er Deloittes anbefalinger, som man følger.

Jeg anker og klager, alt hvad jeg kan, men jeg er vanen tro alene, selv om min suppleant - Helene Appel - efter sigende har kæmpet bravt imod – men hun har med sikkerhed også været alene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce