Annonce
Esbjerg

Deltag i plakatkonkurrence til Ronja Røverdatter

Esbjerg Børne- & Ungdomsteater inviterer interesserede til at komme med deres bud på en flot, festlig, fantasifuld, fængende og farverig plakat.

Esbjerg: I juni har Esbjerg Børne- & Ungdomsteater premiere på det årlige sommerstykke i cirkusteltet i Nørreskoven - Ronja Røverdatter.

Teatret inviterer derfor interesserede til at komme med deres bud på en flot, festlig, fantasifuld, fængende og farverig plakat, der indbyder til at se forestillingen.

Plakaten bliver trykt i farver i formatet A3, den kan være tegnet, malet, digital, lavet med mixed media med videre. Man skal sende eller aflevere sit bud senest søndag 17. februar enten på mail til: esbjergboerneogungdomsteater@gmail.com eller smide den i postkassen ved Teaterhuset, Borgergade 25, Esbjerg. Husk at opgive navn, alder, telefonnummer og mailadresse. Alle er velkomne til at deltage - både børn, unge, voksne, grafikere, kunstnere, amatører, nybegyndere, øvede og andet godtfolk.

Vinderen får 20 vip-billetter til forpremieren til Ronja Røverdatter torsdag 13. juni klokken 19.00, plus 20 x drikkevare, popcorn og slikpose, besøg i backstage område. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller billetter til andre forestillinger. Vinderplakaten bliver udvalgt 28. februar af et dommerpanel bestående af kunstnerne Lotte Lambæk og Nicolai Kubel Olesen/Korn180 samt styregruppen 2019. Esbjerg Børne- & Ungdomsteater forbeholder sig råde- og brugsretten over vinderplakaten på ubestemt tid både til privat og offentligt brug.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce