Annonce
Kolding

Deltager i Danmarks hårdeste ekstremløb: Det er som at have sex med en ny dame

Deltagerne blev til at starte med placeret på jorden med sække på hovedet, hvorefter hjælperne gik en tur oven på dem. Flere deltagere stønnede højt, da hjælperen satte foden direkte i maven på dem. Foto: Søren Gylling
Hell Run skal være en god oplevelse, men det betyder ikke, det er sjovt for deltagerne at være med. Men bare oplevelsen er mindeværdig, så er den god, siger arrangøren. JydskeVestkysten var med under den første times tid, der mest af alt var bare opvarmning.

Kolding: Hvis man møder op til Hell Run, så er man selv ude om det.

Så kontant lød meldingen fra Mikkel Schjøtz, der står bag Hell Run, til løbets 33 deltagere, mens de lørdag stod og ventede på at komme i gang med det 24 timer lange ekstremløb. Hell Run består af en række hemmelige øvelser, som deltagerne ikke kender på forhånd, men som de blot ved er hårde og halsbrækkende.

Løbet foregår ved Houens Odde både til lands og til vands. Det er niende år, løbet bliver afholdt, og i fem af udgaverne har Gregers Rasmussen været med, og i år er han med for sjette gang.

- Det er som at have sex med en ny dame: Man ved aldrig, hvad man går ind til, men man ved, det bliver fedt, siger Gregers Rasmussen, der kommer fra Sjælland lige omkring Korsør.

I år har Gregers Rasmussen fået lokket sin træningsmakker Max Bjerge med til Hell Run. Den 35-årige, der har prøvet kræfter med flere af de såkaldte ocr-løb. Hell Run er det mest ekstreme ocr-løb af dem alle, og Max Bjerge ser frem til udfordringen.

- Jeg blev overtalt til at tage med, og jeg tog med for at gøre noget, man ellers ikke ville gøre. At komme væk fra det derhjemme og alt det andet. Det er fedt at have et mål og bevise, man stadig kan, siger Max Bjerge.

Annonce
De første timer bød på "opvarmning" i form af funktionelle øvelser med egen kropsvægt, tænder og kettlebells. Foto: Søren Gylling

Mindeværdigt døgn

Hell Run er bestemt ikke for børn. Inden løbet gik i gang gik alle løbets hjælpere rundt og sagde undskyld på forhånd til de 33 deltagere, og kort tid efter fik alle deltagerene en sæk over hovedet, hvorefter de blev bedt om at lægge sig på jorden. Inden de fik lov til at rejse sig igen, havde et par af hjælperne lige taget en gåtur på deltagernes maver.

- Jeg skal være far om halvanden måned, og jeg tænkte, at nu skulle det være. Jeg er sikker på, det bliver en god oplevelse. Faktisk har det sværeste været at melde sig til, og det har jeg jo fået gjort nu, siger Max Bjerge.

Målet for Mikkel Schøjtz er også, at deltagerne får et godt døgn. Men som han siger:

- Et godt døgn til Hell Run er et mindeværdigt døgn. Ikke et sjovt døgn.

Hell Run slutter søndag, og der kæmpes om to træningsophold i Brasilien af en uges varighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce