Annonce
Haderslev

Dement mand trak kniv mod plejepersonalet

Ved en retssag på Plejecenter Bregnbjerglunden, blev en dement beboer dømt til at blive boende, hvor han er. Foto: Larz Grabau
En beboer på Sommersted Plejehjem smadrede et skab med sine bare hænder og truede med en stor køkken kniv. Han har nu fået en dom.

SOMMERSTED: Frustrationer over sin skæbne og en fremskreden demens var tilsyneladende det, der udløste flere voldsomme episoder med en 60-årig beboer på Sommersted Plejehjem i januar 2017.

Manden, som tidligere blandt andet har arbejdet som slagter, tog under en episode i plejehjemmets køkken en lang køkkenkniv og truede en af de unge plejere kort før midnat den 20. januar.

– Jeg stikker dig, sagde han et par gange.

Samtidig med at han gjorde opmærksom på, at han godt vidste, hvordan man skulle bruge sådan en.

Kniven holdt han, så den stak op i luften.

– Han stod med den anden hånd lidt fremme, så jeg var lidt bekymret for, at han skulle skære sig selv. Jeg trak mig lidt tilbage, men han blev mere og mere vred. Jeg var alene, så jeg ringede 112, fortalte plejeren under retsmødet forleden.

Tidligere på aftenen havde der været en anden episode, hvor han med sine bare hænder havde smadret et skab og truet en anden plejer med sine knytnæver. Hun valgte også at trække sig.

– Han var jo en stor mand i forhold til mig, forklarede hun.

Annonce

Jeg stikker dig. Jeg stikker dig.

Dement beboer på Sommersted Plejehjem.

Aggressiv

Da politiet kom efter den anden episode, lagde han kniven og faldt til ro. Men næste morgen var den gal igen. Her hævede han igen sine knytnæver mod en plejer, ville smide en telefon efter hende og truede med at slå hende ihjel. Politiet og en læge kom og hentede ham.

Den 60-årige var lige blevet anbragt på plejehjemmet på grund af en sygdom i hjernen udløst af sukkersyge. Den førte blandt andet til demens. I en af de tre lægelige udtalelser om ham efter episoderne skrev psykiateren:

”Han er psykisk tiltagende påvirket af sin fremskridende sygdom, og at han i sin unge alder skal være på plejehjem. Han er ikke i stand til at styre sin aggressive impulser. Han er ikke i juridisk henseende ansvarlig for sine handlinger.”

Den nu 63-årige mand fik en behandlingsdom. Han skal fortsat være på den skærmede afdeling på Plejecenter Bregnbjerglunden i Vojens og om nødvendigt undergive sig ambulant psykiatrisk behandling. Dommen ændrer intet for ham.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark

Kan have været fatalt for seks mennesker: 44 hoftepatienter har fået infektion på OUH

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];