Annonce
Udland

Genvalg af sydstatsguvernør er tilbageslag for Trump

Matt Sullivan/Ritzau Scanpix
Det lykkedes for John Bel Edwards at blive genvalgt, selv om Trump aktivt har støttet hans modkandidat.

Lousianas demokratiske guvernør, John Bel Edwards, er blevet genvalgt.

Edwards, som er den eneste demokratiske guvernør i USA's såkaldte "Deep South", har vundet en smal sejr.

Det skriver nyhedsbureauet AP samt NBC News tidligt søndag dansk tid.

Den demokratiske sejr er et slag i ansigtet på USA's præsident, Donald Trump, der tre gange er rejst til delstaten for at vise sin støtte til modkandidaten, republikaneren Eddie Rispone.

Trump har også flere gange på Twitter erklæret sin støtte til Rispone. Men det rakte ikke til en sejr for republikaneren.

- Vores delte kærlighed til Louisiana vil altid være mere vigtig end de partimæssige skel, der deler os, siger Edwards ved valgfesten ifølge NBC News.

- Og hvad angår præsidenten: Må Gud velsigne hans hjerte, fortsatte Edwards.

Ifølge AP var Edwards i front med 19.000 stemmer med 96 procent af valgdistrikterne i Louisiana optalt.

Trump opnåede 58 procent af stemmerne i Louisiana under præsidentvalget i 2016 ifølge Reuters.

Hans støtte hjalp dog ikke Rispone i tilstrækkelig grad.

- Jeg er skuffet, hvis jeg skal være meget ærlig, sagde Rispone ifølge NBC, da han erkendte sit nederlag.

- Kan vi øvrigt give præsident Trump en klapsalve? Den mand elsker Amerika, og han elsker Louisiana. Han kom herned tre gange kun for at hjælpe os.

Andre nylige valg har givet lidt forskellige praj om støtten til Trump rundt omkring i landet, skriver Reuters.

Således vandt Andy Beshear, den demokratiske udfordrer i Kentucky, tidligere på måneden over den siddende guvernør Matt Bevin trods præsidentens klare støtte til Bevin.

I Mississippi vandt Republikanerne til gengæld klart et guvernørvalg.

Der bor godt og vel 4,6 millioner mennesker i Louisiana.

"The Deep South" refererer til de af de amerikanske sydstater, der historisk set var mest afhængig af plantagedrift og var særligt afhængige af slaver som arbejdskraft.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce