Annonce
Udland

Demokrater i rigsretssag: Trump vil misbruge sin magt igen

Erin Scott/Reuters
Natten til lørdag afsluttede Demokraterne partiets tre dage lange åbningsargument i rigsretssag mod Trump.

Demokraternes advarer om, at USA's præsident, Donald Trump, vil misbruge sin magt igen, hvis ikke han afsættes.

Sådan lød budskabet, da Demokraternes åbningsargument natten til lørdag dansk tid blev afrundet i den igangværende rigsretssag i Senatet i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demokraterne har over de seneste tre dage fremlagt partiets sag mod den amerikanske præsident.

Trump anklages for at have misbrugt sin magt ved at forsøge at presse Ukraine til at indlede en undersøgelse af den politiske rival Joe Biden.

Derudover anklages han for at forsøge at hindre Kongressen i at efterforske sagen.

Adam Schiff, der natten til lørdag afrundede Demokraternes åbningsargument, understregede, at det er irrelevant, hvorvidt man kan lide Trump eller ej.

- Det, der betyder noget, er, at han udgør en fare for landet, fordi han vil gøre det igen, lød det blandt andet fra Schiff.

- Det er Trump først, ikke USA først eller de amerikanske værdier først, sagde han videre ifølge nyhedsbureauet AFP.

Schiff opfordrede de 100 senatorer til at føre en fair sag mod Trump.

- Jeg beder jer, jeg bønfalder jer. Giv USA en fair rigsretssag. Det er hun (landet, red.) værd, sagde han.

De kommende tre dage af sagen - lørdag, mandag og tirsdag - er det tid til at høre fra Trumps forsvarere. Derefter følger tid til spørgsmål og en afstemning om, hvorvidt der skal indkaldes vidner i rigsretssagen.

- Det bliver meget mere kortfattet, lettere at forstå og ikke oversvømmet med de samme informationer igen og igen, siger den republikanske senator Mike Braun om Trumps kommende forsvar til Fox News.

Når sagen har været fremlagt, skal Senatets 100 medlemmer stemme om, hvorvidt præsidenten er skyldig eller ej.

To tredjedeles flertal - altså mindst 67 af Senatets 100 medlemmer - skal erklære præsidenten skyldig, hvis vedkommende skal afsættes.

Det Republikanske Parti sidder på 53 af de 100 pladser i Senatet.

Det betyder, at mindst 20 republikanere skal gå imod deres eget parti, hvis Trump skal miste sin præsidentpost.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce