Annonce
Læserbrev

Demokratiet skal ikke være en lukket fest

Læserbrev: Demokratiet bør ikke være en lukket fest. I Kolding Kommune bryster vi os af, at “sammen designer vi livet”. Vi har endda et lokaldemokrati-udvalg, ældreråd, lokalråd, ungeråd og mange andre råd. Vi holder masser af dialogmøder, borgermøder og spiseevents med mad og meninger.

Men vi bør tage skridtet videre og for alvor invitere til øget, styrket og reel borgerinddragelse. Vi går ganske enkelt glip af gode ideer og kreative løsninger på nogle af vores store udfordringer i kommunen.

Eksempel: “Gentofte kommune har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på lokale problemer fx Droner og vægtere skal få bugt med det stigende antal tyverier og indbrud i Gentofte. Flere flygtninge er kommet hurtigt i job. Og snart må hverken unge eller ansatte i kommunen ryge i skole- og arbejdstiden.

Siden 2015 har Gentofte oprettet 34 særlige midlertidige opgaveudvalg med typisk ti helt almindelige borgere sammen med fem lokalpolitikere for at finde frem til nye løsninger.

På denne måde har kommunen inviteret en stor del af sine borgere helt ind i det politiske maskinrum. Politikerne har sluppet en del af kontrollen og en stor del af den politiske innovation i disse særlige udvalg.”

I Kolding har Lokaldemokrati-udvalget både begrænset økonomi og fantasi. Det er reduceret til snoreklipning, studieture og blåstempling af landsby-, centerbyer- og bydelspuljer. Det burde være et demokratiske laboratorium, der afprøver nye former for borgerinddragelse, udvikler nye metoder, udfordrer og hacker de andre udvalg.

Vi kunne sammen med engagerede borgere løse mange udfordringer fx kunne vi: - Give pengene til “liv i city” til nyskabende og nytænkende borgere og ildsjæle, - udfordre trafik, parkering, pendling og trængsel, - retænke modellen for væresteder, - undgået dyrt arbejde omkring diger, - gøre halvøen til grøn frikommuneforsøg, - mindske bureaukrati ved naturprojekter, - fjerne bøvl i byggesager i foreningerne, - retænke jobcenteret, - udvikle erhvervspolitik med erhvervslivet, - sætte Lunderskov fri og give alle de 4.5 million fri der er afsat til hallen - nu - og give alt der spares i lokaleoptimering til aktiviteter, - knække budgettet. Tror der er en borger eller 100 der har gode ideer til hvor der kunne spares, strammes og styrkes.

Jeg oplever, at rigtig mange er engagerede folk, der gerne vil bidrage med både energi, tid og erfaringer.

Hvor tænker du, at vi kunne udfordre “plejer” og sætte demokratiet fri med meget mere og reel borgerinddragelse?

Merete Due Paarup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce